Folkmødet 2016 på online medier

2016 blev endnu et rekord-år for Folkemødet på Bornholm. Både i Allinge og online, blev der slået rekorder i besøg og aktivitet. Læs videre og få detaljerne om udviklingen og højdespringerne på Bornholm i 2016.

Twitter er igen det foretrukne medie, og bliver ligefrem kaldt Folkemødets intranet:

samlet-antal-twets-overdagene

Der blev sendt og diskuteret på 35.111 #fmdk tweets og retweets, fra danske twitter-brugere, over de 4 dage, hvilket er en stigning på hele 55% i forhold til Folkemødet sidste år!

Fordelingen af tweets time for time over de 4 #fmdk-dage viser da også stor aktivitet, især før middag:

fmdk-tweets-per-time

Med så mange tweets på et enkelt hashtag over så kort tid kan det jo kort være svært at få ørenlyd og gennemslagskraft online, så deltagerne har i år været gode til at anvende supplerende hashtags, så man nemmere kan finde og følge de fagområde man interesserer sig for. Årets mest diskuterede emne blev således sundhedspolitk, #sundpol:

samlet-rel-tags

Af andre lidt anderledes hashtags kan f.eks. nævnes #pilekroen (og #pilekoen) #detlignerenleg #spisordentligt #kørgrønt #danmarksbedsteuddannelser #godtduerder #jegblevklogere.

Mest aktive twittere – med den lidt sarkastiske @FolkemoedetGab i front:

samlet-top-tweeps

Selvom det er de mest aktive, deltog mere end 4.500 forskellige Twitter profiler online debatten i år. Derudover kan man argumentere for at mange tweets ikke er et mål i sig selv, men derimod kan vi se på hvilke afsendere, der blev re-tweetet mest på deres #fmdk-tweets i perioden:

mest-retweetede-konti

Der findes en del politiske partier og andre organisationer på listen, og de må fra “naturens side” forventes at have soldater, der troeligt re-tweeter deres moderorganisation. Ikke desto mindre ligger @autobranchen igen i top, men i forhold til 2015, er f.eks. @LO_danmark ikke at finde på listen i år.

Abdel går viralt

Lørdag morgen postede Abdel Aziz Mahmoud et billede af sig selv, spisende morgenmad hos DF:

Billedet går hurtigt viralt og bliver da også det mest delte tweet på Folkemødet med pt. 155 re-tweets og 720 likes. Billedet bliver også slået op på hans Facebook side med over 22.000 likes til følge, samt på Instagram med over 750 likes.

Der gik hurtigt sport i det..

Realtime

Det kan være svært at følge med i hvad der tales om, men så er det jo godt man kan følge med på kortet i næsten-realtime – både på Folkemødet og hjemmefra i lænestolen:

kort-efter

Som man kan se på kortet, blev Instagram igen i år brugt flittigt, og selvom det regnede de første par dage, er der også mange solskinsbilleder blandt de ca. 3.000 #fmdk instagrambilleder fra Allinge.

Bladrer lige de seneste 1000 #fmdk-billeder igennen #lytgodt

A video posted by Overskrift.dk (@overskrift) on

 

Twitter konkurrence

Før Folkemødet udskrev vi her på Overskrift.dk en lille gættekonkurrence om hvor mange tweets (inkl. retweets) det ville blive til på årets Folkemøde. Med 39 gæt i spændet fra 22.000 til 49000 tweets kom  wisdom-of-the-crods gennemsnittet på 34.635 jo ret tæt på det endelig resultat:Kunkurrence - endeligt

Mads Bay vandt konkurrencen med et gæt på 35.001, kun 0,3% fra det endelig resultat.

 

Region Hovedstaden aktiverer ledelsen digitalt på folkemødet

Thilde VesterbyUnder folkemødet i 2015, blev der sendt godt 22.000 tweets og retweets med #fmdk-hashtagget. En af Thilde Vesterby’s kæpheste er, at tweets skal suppleres med mere emnespecifikke hashtags, for ikke at drukne i strømmen af #fmdk-tweets. I serien af indlæg fra Overskrift’s #lytgodt-morgenmøder, fortæller Thilde hvordan Region Hovedstaden forbereder og afvikler folkemødet i 2016.

Facebook profilen har en 250-500.000 views om måneden, hvor Twitter-profilen er lidt mindre, men publikum er til gengæld i målgruppen som Region Hovedstaden gerne vil nå under folkemødet; journalister, politikere, meningsdannere og kommunikationsfolk. Facebook kommer også i brug under folkemødet, men til mere billedbårne og borgervendte historier.

“Vi bruger Twitter på folkemødet, fordi vi også gerne vil nå ud til dem, der ikke er til stede på Bornholm”, siger Thilde Vesterby. Det er eksempelvis “kun” halvdelen af regionsrådet, der er til stede på Bornholm under folkemødet, og man vil ligeledes gerne sikre synlighed for den anden halvdel. Dels anvendes Twitter til at gøre opmærksom på arrangementerne hos RegionH på Bornholm, men man vil ligeledes gerne følge hashtags, og regionen skal sætte sit aftryk på alle relevante samtaler. Det kan være Regionens profil, der træder ind i samtaler, men man kan også opfordre formænd eller udvalgsformændende til at træde ind, og det skal selvfølgelig stadig ske under selve folkemødet.

Pressekontakt

Foto: Jimmy Damsgård / Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Foto: Jimmy Damsgård / Dansk Selskab for Patientsikkerhed

RegionH bruger også indimellem Twitter til kontakt med pressen. Der er sjældent Breaking News i folkemødet, men oftest noget man har forberedt gennem længere tid, og kan præsentere under folkemødet. Man ved at nyhederne ikke nødvendigvis bliver videregivet fra redaktionschefen på de forskellige redaktioner, og her viser Twitter sig som en stærk kanal til at nå de relevante journalister. Ligeledes bruges det til at korrigere faktuelt forkerte omtaler af regionen.

Thilde har aldrig været på folkemøde, selvom hun har arbejdet 4 år i regionen, men hidtil har hun styret slagets gang “hjemmefra” i Hillerød, hvilket i perioder har været udfordret på grund af manglende mobil-dækning i Allinge – et problem der skulle være meget mindre i 2016, så man faktisk godt kan forvente at live-tweete fra Folkemødet. Region Hovedstaden koordinerer sin indsats med Greater Copenhagen, som Region Hovedstaden er en del af, og forskellige andre interessenter undervejs.

Forberedelsen

Regionen har, forud for folkemødet, internt arrangeret 3 workshops til at klæde lederne fra Center for Regional Udvikling, Politikere i Region Hovedstaden og Kommunikationsmedarbejderne i Center for Kommunikation ordentligt på. Nogen bruger måske alene Twitter under folkemødet, og hopper derefter af igen, mens andre hænger ved. Det hænger også sammen med en holdning blandt nogle, om at et læserbrev i avisen har størst effekt. Man finder niveauet for deltagerne på de 3 workshops, og hvis behovet er der, kan det starte så lavpraktisk, som hvordan man installerer Twitter-app’en på telefonen.

Derudover er tweets en del af den pakke kommunikationsmateriale, der sendes til formanden, Sophie Hæstorp Andersen. Thilde indrømmer, at formanden er ret skarp på sociale medier, og at hun ofte finder på bedre tweets end kommunikationsafdelingen inkluderer i pakken.

Hvad deler Region Hovedstaden?

Undervejs deles remindere om kommende arrangementer i teltene, og ikke mindst større spørgsmål, der f.eks. indrammer igangværende debatter og citater fra debatterne.

Eksempel på et debat-tweet fra RegionH under folkemødet

Eksempel på et debat-tweet fra RegionH under folkemødet

Budskaberne og spredningen når altid bredest akkompagneret af fotos, og det er vigtigt at fotos rent faktisk viser ansigter og eksempelvis hovedtalerne.

Fotos med liv

Selvom det kan være grænseoverskridende for ikke-professionelle fotografer, er det altså vigtigt at få gode billeder – hvilket ikke omfatter folk der står med ryggen til, eller billeder taget på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange mennesker til stede. Fotografen skal være klar til at tiltrække sig personernes opmærksomhed, for at få nogle gode fotos.

Thilde står også for at holde øje med online-omtaler undervejs, og blander sig gerne i samtalerne under folkemødet, og holder altså også øje med en række hashtags, som de også selv benytter:

Se desuden Overskrift’s opsummering fra Folkemødet 2015 og se hvilke hashtags der iøvrigt blev brugt med sammen med #fmdk.

Det er vigtigt, bl.a. med tanke på at der blev tweetet og retweetet ca. 22.000 gange undervejs på folkemødet i 2015 med et #fmdk-hashtag, er man nødt til at supplere sin aktivitet lidt med andre hashtags, for ikke at drukne i strømmen.

Hvad RegionH skriver om under folkemødet

Hvad Region Hovedstaden deler på folkemødet

Når man holder øje med omtaler og relevante samtaler “hjemmefra”, har de 4 folk, der er i marken mulighed for at fokusere på at live-tweete. Ligeledes kan folk i marken, som måske har svært ved at få formuleret et tweet, men måske har et billede, sende det til Thilde hvorefter hun kan sammensætte det endelige tweet. De afsluttende gode råd fra Thilde:

  • Tal med på hashtags – ikke kun #fmdk.
  • Forbered dig hjemmefra, især hvis du ikke er Twitter-vant. Måske et par tweets, der kan sendes afsted på nogle planlagte tidspunkter.
  • Vær til stede og klar til at hoppe ind i samtalerne, og tag et billede når tingene sker.
  • Lær fra dig, og vær flere om ansvaret og opgaven. Arbejd på at udbrede det videre, så f.eks. lederne i organisationen kan få en stærkere online profil, og RegionH fremstår som mennesker og ikke bare et logo.

Man har åbnet op for at der, via Twitter, kunne stilles spørgsmål til igangværende debatter, men interessen for deltagelse har ikke oversteget hvad en enkelt person kunne håndtere – der sker, med andre ord, meget mere debat-relevant i teltet end der gør på Twitter.

I forhold til at inddrage personer i folkemødet, som ikke er til stede, er Thilde meget opmærksom på at Twitter er velegnet til det, men at et forsøg på at inddrage for via f.eks. Facebook mere vil være at betragte som støj. Præmissen passer simpelthen bedre til samtaler på Twitter.


Den 7. juni afholdt Overskrift det andet #lytgodt-morgenmøde, der denne gang fokuserede på folkemødet. Udover Thilde Vesterby fra Region Hovedstaden, kunne du opleve Kim Elmose fra Ingeniørforeningen IDA og Benjamin Rud Elberth fra Digital Taktik.

Hold øje med denne blog og Overskrift’s Facebook-side, for at holde dig underrettet om det næste #lytgodt-møde.

Folkemøde-aktive IDA deler pro-tips forud for årets politiske festival

Ingeniørforeningen IDA deltager på Folkemødet 2016 for at brand’e ingeniør-faget og sekundært for at tale om sig selv. Det har indflydelse på planlægning, afvikling og evaluering af foreningens online indsats, og på hvad der tunes ind på, når IDA lytter online. Dette er det første af 3 #lytgodt-indlæg forud for Folkemødet 2016.

Kim Elmose er digital udviklingsredaktør hos IDA, og arbejder hovedsagligt med IDA’s website og sociale medier. Det er 3. gang Kim deltager på Folkemødet her i 2016.

kim-elmose-med-powerbank

Kim Elmose med powerbank – klar til Folkemøde 2016

IDA har et telt på den store cirkusplads på Folkemødet, hvor de er sammen med ingeniøruddannelserne. Planlægningen står IDA for sammen med DTU. Et godt råd til førstegangsdeltagerne: Køb et bærbart ekstrabatteri inden du tager afsted – det er rasende nødvendigt.

IDA har 100.000 medlemmer, og er både en fagforening og en interesseorganisation, som gerne vil påvirke samfundet og byde ind på løsninger på samfundets problemer. De primære kanaler er Facebook og Twitter, men IDA har også en Instagram profil, som er under opbygning.

IDA er på folkemødet på grund af branding af ingeniør-faget og -virket. Dette er f.eks. mere vigtigt end at sælge IDA’s holdninger til f.eks. energispørgsmål, SU og trængselsafgifter på vejene. Man er der også for at IDAs politiske konsulenter og hovedbestyrelses- og udvalgs-medlemmer kan netværke.

Man positionerer faget, f.eks. ved at have 3D-printere, exoskeletter, VR-briller og andre foto-værdige elementer relateret til faget i Ingeniør-teltet. På den baggrund har man også et ønske om at styrke tilstedeværelsen på Instagram, men det passer også godt sammen med arbejdet i alliancen, Engineering the Future (#EtFdk), som uddannelser og virksomheder har dannet for at sætte ingeniører og teknologieksperter i front.

Sammen med de øvrige partnere bag #ingteltet, har IDA inviteret en række interessenter, bl.a. Andreas Mogensen (også kendt som Astro Andreas) og en række politikere, rektorer og IDA’s nye formand. Med en nyvalgt formand, har foreningen ikke kunnet fastlægge mange skarpe budskaber, hvilket yderligere underbygger deres fokus på ingeniørernes fag og faglighed.

Ingeniørteltet på Folkemødet

Ingeniørteltet på Folkemødet sidste år

Der er en del koordineringsarbejde med samarbejdspartnerne i Engineering the Future, bl.a. DTU, og man samarbejder bl.a. om at supplere samtaler med andre hashtags (f.eks. #EtFdk), da der er stor risiko for at drukne i strømmen, hvis man f.eks. alene holder sig til det ekstremt aktive #fmdk under folkemødet.

Undervejs på folkemødet planlægger man ikke så meget, men deler mere debatter og events i teltet mens de sker, til websitet, Facebook og Twitter. Facebook bliver ikke “bombet” med indhold fra folkemødet, så det er kun større begivenheder, der kan beriges med gode billeder eller video, som når IDA’s egen Facebook-side. Derudover har man oprettet en specifik Facebook event, for hele teltets deltagelse på folkemødet – igen for ikke at spam’e de almindelige medlemmer af IDA’s egen Facebook-side, så der deles mest om folkemødet på Facebook-event’en og Twitter.

Tilhørere til Kim Elmose

Kim anvender bl.a. Overskrift og Twitter’s egen statistik til at overvåge hvad der kan være interessant og hvilke folk der taler om IDA’s interesser. Overskrift giver særlig værdi, når der hver morgen lander en sammenfatning af gårsdagens omtaler, der fortæller hvad der er blevet skrevet om på de sociale medier, og hvilke interessenter og influenters samtaler man kan komme i dialog med.

IDA følger desuden en række tags af interesse, f.eks. #dkgreen, og prøver sammen med de politiske konsulenter at finde ud af hvem der er værd at følge og forsøge at engagere i samtaler.

I år eksperimenterer IDA mere end ellers, og som noget nyt aktiveres Facebook Live og Bambuser. Grunden til at man har 2 platforme til live video er, at man vil forsøge at påvise hvad der fungerer bedst, og danne sig et fornuftigt sammenligningsgrundlag. Derudover vil man også i højere grad kuratere andre arrangementer i andre telte og online samtaler, der kan have relation til ingeniørfaget (f.eks. green tech) og dermed understøtte strategien for at være til stede.

IDA_fmdk_hos_overskrift_pdf__page_13_of_16_

Rådata og analysemateriale uddrages i Excel-format

Om aftenen arbejder Kim med udtræk af tal fra Overskrift, og samler op på dagens aktivitet. Efter folkemødet samles tweets og indlæg sammen i en eller flere Storify’s. Det er godt til at vise omverdenen, bestyrelsen og formænd hvad der skete undervejs, og anvendes også i evalueringen for at finde indsatspunkter for det kommende år på folkemødet.

Følg med her på bloggen, hvor vi deler flere guldkorn ud fra de andre oplæg fra Thilde Vesterby fra Region Hovedstaden og Benjamin Rud Elberth fra Digitaltaktik.dk.

Udpeg dine influencers

I en tid hvor det bliver sværere at komme ud med sine budskaber, og opmærksomhed er i høj kurs, er det godt hvis andre vil hjælpe med at bringe dit budskab videre. Dine potentielle og nuværende kunder lytter til de influencers, som du gerne vil omtales af. Læs mere om hvordan du finder ud af, hvem de er.

Jens Ulrik Lange

De influencers, der er interessante for dig:

  • har måske en stor faglighed omkring dit domæne/forretningsområde
  • taler/skriver fokuseret om domænet
  • har typisk en stor og trofast skare af følgere

Derfor vil influencerens positive omtale af din virksomhed være værdifuld. Influenceren kan være en fag-journalist, men kan også være en blogger, der formår at skrive fængende og engagerende, eller måske bare en ekstra skarp Twitter-bruger eller en dygtig fotograf der forstår at dele flotte billeder på Instagram.

Et praktisk eksempel: En arrangør af rejser til London vil gerne finde de relevante influencers, og opretter derfor en søgning der findes indhold der nævner London OG rejser, ferie, turisme eller bare vendingen tur til – f.eks. +(rejse* ferie* turism* “tur til”) +london. For de sidste 3 måneder falder de fleste søgeresultater indenfor websites, Instagram, Facebook og Blog-kategorierne, så disse kan være værd at undersøge individuelt for potentielle influencers.

Omtaler af London ifm. ferie eller rejser

Meta data

Videre til Excel; Søgeresultaterne for den valgte periode hentes med knappen Hent til Excel. Hver række i arket repræsenterer et indlæg, f.eks. fra en blog, et tweet, et Facebook opslag, en historie fra et nyhedsmedie eller et Instagram billede. Hvert indlæg beskrives desuden også med en lang række meta-data; hvor mange følgere har kilden, hvad er kildens Klout-score, hvor mange gange er indlægget delt og kommenteret og hvis hvor (geografisk) stammer indlægget fra.

Hvert indlæg har også en kildeangivelse, og derfor er det muligt at isolere indholdet fra f.eks. Instagram og arbejde videre med dem ved at sortere indholdet efter kolonnen type.

Sortér indholdet efter type

Meta-informationerne er tilgængelige for nogle kilder, men ikke nødvendigvis for alle. Isolér alle Instagram indlæggene, og sorter derefter således at indhold fra kilden med flest følgere bliver vist først, ved at markere alle linierne og vælge Sortér fra data-menuen:

OtherViews_and_Sort_and_Workbook2_and_London_1456182000-1463954400

Nu står du med en prioriteret liste over kilder der har nævnt rejser til London gennem de seneste 3 måneder, sorteret efter hvor mange følgere de har. Denne bruttoliste danner det perfekte grundlag for at identificere mulige influencers, og det gælder nu for London-rejsearrangøren om at finde ud af hvem der poster ofte og konsistent.

For nogle kilder, f.eks. blogs, er det kun afsenderen der har information om hvor mange læsere blog’en har. Derfor vil efterbehandlingen i højere grad bestå af en undersøgelse af hvor mange indlæg kilden leverer til bruttolisten, og derefter foretage en kvalitativ analyse af indholdet og hvor stærk en influencer blog’en derfor har potentiale til at være.

Vil du selv, så er det gratis og uforpligtende at afprøve Overskrift’s lyttetjeneste og finde dine influencers i 14 dage.

Tilmeld dig: Forbered og evaluér din folkemøde-indsats

Folkemødet, der løber af stablen midt i juni måned, repræsenterer en betydelig investering for alle deltagere. Derfor er det centralt, at din organisation har de bedste forudsætninger for at sætte dagsordenen de rigtige steder under folkemødet.


Update 3. maj 2016: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste, ved at skrive til annesophie@overskrift.dk med emne Venteliste morgenmøde. Hashtag for arrangementet er #lytgodt.


 

Fra nogen af de mest erfarne hjerner, bliver du klædt på til at kunne følge best-practices før, under og ved evaluering af jeres indsats ved folkemødet 2016. Det drejer sig om at være til stede de rigtige steder – fysisk såvel som digitalt, og det handler om hvordan din præmis kommer til at gøre sig gældende på det rigtige sted og tidspunkt. Men hvordan forbereder man sig på det, og hvordan ved man bagefter, om det har været en succes?

Du møder:

Kim ElmoseKim Elmose, Digital udviklingsredaktør // IDA
Som fast deltager på Folkemødet de seneste år, har IDA og Digital udviklingsredaktør, Kim Elmose, en god portion erfaring at dele ud af. Hvordan forbereder en erfaren #fmdk-deltager sig, hvad er vigtigst under selve folkemødet, og hvordan evaluerer man indsatsen?

 

thildevesterbyThilde Vesterby, Konsulent i Sociale Medier // Region Hovedstaden
Region Hovedstaden målretter indsatsen under folkemødet, og fokuserer langt hen ad vejen på Twitter. Det betyder at ledelsen skal klædes på til at agere rettidigt og præcist på Twitter.

benjaminelberthBenjamin Rud Elberth, Digital Rådgiver // Digitaltaktik.dk
Sådan laver du digital understøttelse på dit folkemøde – De bedste organisationer udformer deres folkemøde med interessentafdækning, sikrer tweetable sentences og planlægger digitale tryk. Og så lytter de. Benjamin Rud Elberth viser, hvordan du styrer #fmdk

 

 

Tidspunkt: 7. juni klokken 09.00 – 10.00 (kaffe og croissanter fra 8.45)
Tilmelding: annesophie@overskrift.dk seneste den 1. juni – skriv morgenmøde i emnefeltet
Hvor: Jorcks Passage 1 A, 3. sal, 1162 København K – Tlf. 22 15 82 28

Bliv præmisleverandør på dine nøgleord

Ved det fuldt bookede #lytgodt-morgenmøde, “Lyt og styrk din medlemsorganisation online”, talte også Digital Chef hos Geelmuyden Kiese, Benjamin Rud Elberth. Han leverede en solid række værdifulde råd til organisationer, der ønsker at placere sine synspunkter foran de rigtige øjne. 

Benjamin Rud ElberthMange tænker på at lave meget lækker content til mange penge, men det er ikke nødvendigt i samme omfang, hvis bare man ejer sine nøgleord. Men hvordan gør man det?

Benjamin Rud ElberthPræmisleverandør?

Hvis man er præmisleverandør på sine egne nøgleord, er man kommet rigtig langt. En præmisleverandør bliver altid spurgt når der er en debat. Hvis det bliver snakket om digital politisk kommunikation, så kan man ofte sætte sig ned og vente på at nogen spørger: “Hvad siger Benjamin Elberth om det?”. Det er ikke tilfældigt, men et produkt af en reel indsats Benjamin har gjort for at sætte sig på de rigtige nøgleord.

Sæt dig på nøgleordene

Når dine nøgleord nævnes, kan du vælge at betragte, berige eller at berigtige. Nøgleord kan være hashtags, men de er sværere at eje end ord vi anvender i daglig tale og skrift. Hver eneste gang der eksempelvis tales om social dumping fra meningsfyldte interessenter, skal 3F vælge om de vil berige, berigtige eller betragte. Man forventer faktisk at de kommer ind i samtalen på et tidspunkt, for at hjælpe os alle, med at finde ud af hvad vi skal tænke om det og altså levere præmissen for samtalen.

Praktiske eksempler

Det gælder først og fremmest om at finde nøgleordene – altså ordene man altid skal forholde sig til – eller vinde kampene på, når de nævnes online. Et nøgleord er givet på forhånd: Skal NNF vinde, skal et af deres nøgleord naturligvis være NNF. Hver eneste gang der bliver snakket om NNF, skal de være klar til at berigtige eller berige med nogle flere fakta – det kan være i Tweet-længde eller ved at levere underbyggede argumenter i en PDF.

Skal en samtale berigtiges, skal man først vælge om man vil gå ind i kampen og sige “Hov hov – vi har fakta der understøtter at dit udsagn ikke holder vand”. At betragte – eller ikke at gøre noget – er også at kommunikere, når først du er præmisleverandør på dit nøgleord. Du forventes at have en holdning, men kommunikerer i virkeligheden ved dit fravær fra samtalen, men kan selvfølgelig stadig afrapportere at samtalen har fundet sted, internt i din egen organisation. Ved blot at betragte, kan man reelt få en masse hjælp gratis. Gør nogen opmærksom på, at organisationen eksempelvis sender nogle forkerte breve ud eller har et problem et andet sted i organisationen, kan man jo rette op på det.

John Wagner, Direktør for Samvirkende Købmænd lægger præmissen

John Wagner, Direktør for Samvirkende Købmænd lægger præmissen

Adm. dir. og talsmand for De Samvirkende Købmænd, John Wagner, lytter eksempelvis efter ord som hypermarkeder og planlov eller måske planlov* (stjernen for at fange omtaler af alle de forskellige former af ordet planlov). Herover et fint eksempel, hvor John Wagner går i direkte dialog med Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti og sikrer at præmissen og opmærksomheden for samtalen om planloven rettes imod ulemperne ved hypermarkeder. Samtidig gør han indirekte opmærksom på at ingen kan få lov at tale om de to ord, uden at “skulle forbi” John Wagner først. I en lystig tone, nævner Benjamin Elberth at hvis man ikke kan finde John Wagner i en online debat, “skal man bare rose en Bilka butik” – så er han der med det samme.

John Wagner får Joachim B. Olsen i tale, ved at kommentere på Clement Kjersgaards Tweet hvori han spørger om vækstpakken

Direkte adgang til politikerne

Når Clement Kjersgaard i et Tweet, spørger om regeringens vækstforslag skaber vækst i hele DK op til en Debatten på DR2-udsendelse, svarer John Wagner med det samme og bliver retweetet af Clement Kjersgaard. Udover den øgede synlighed for Samvirkende Købmænds standpunkt omkring vækstplanen, får han senere i tråden Joachim B. Olsen i tale, som han ellers ikke ville have adgang til, uden at bede om et møde, der ikke ville have andet “publikum” end de to deltagere.

Ifølge Benjamin, er “kunsten” ikke at købe en masse data, men det handler om at finde en topleder, der mestrer (eller kan komme til at mestre) dialogformen og sikre at denne har adgang til og forholder sig til (betragter, beriger eller berigtiger) alle omtaler af nøgleordene.

Ældre Sagen ejer eksempelvis nøgleordene Ældrebyrde / Ældrestyrke, og kan reagere som præmisleverandør ved alle omtaler af Ældrebyrde, eksempelvis ved at korrigere med: “Hov hov, det hedder altså ikke ældrebyrde, men ældrestyrke og her har vi forøvrigt grafer og data der understøtter det”. I sin præsentation (der kan hentes herunder) lister Benjamin en række organisationer og de nøgleord de ejer – og burde eje.

Reaktivt

Tidligere kunne det ske, at en journalist eksempelvis ville ringe til en politiker og bede om en kommentar på en sag, og svaret kunne være “Øh”, fordi denne ikke var klædt på til at besvare spørgsmålene. I dag bør alle være klar over at deres interesser bliver omtalt i forvejen, og det er verdens nemmeste ting at bruge en tjeneste, som f.eks. Overskrift, der lader dig vide når din organisation eller andre interesser bliver omtalt mere end normalt. Tiden du køber, skal bruges på at forberede fakta og evt. grafikker der understøtter organisationens dagsorden på området.

Hent Benjamins præsentationen for at læse mere om ovenstående cases.


Det var den sidste opsamling fra Overskrift’s #lytgodt-morgenmøde den 15. marts. Læs også oplæggene fra Jeanette Hedegaard fra Ældre Sagen og Morten Torbjørn Andersen fra Fødevareforbundet NNF.

Følg denne blog eller Overskrift på Facebook eller LinkedIn for at holde dig orienteret om fremtidige morgenmøder.

10 år med Overskrift’s blog

Du kan bruge Overskrift til at lytte på det relevante indhold i en strøm af over 100.000 daglige indlæg fra mere end en halv million forskellige danske kilder, men kender du historien, der startede som en oversigt over nyhedsfeeds?

feed-icon.pngDet er ikke kun Twitter, der kan fejre 10 års fødselsdag i marts 2016. 14 dage før udkom det første blogindlæg på nærværende blog, i umiddelbar forlængelse af Overskrift’s første redesign (en særdeles tiltrængt makeover vil nogen mene).

Overskrift startede som en oversigt over danske RSS feeds, grundlagt af Stefan Bøgh-Andersen. Han registrerede domænenavnet overskrift.dk den 19. januar 2004, og senere stødte Jens Ulrik Lange til. Tjenesten skiftede udseende og begyndte at indeksere indholdet fra de tilmeldte RSS-feeds og gøre det søgbart. Det drejede det sig hovedsagligt om udvalgte nyhedsmedier, men senere dukkede de første weblogs op. Til Reboot-konferencen i København i 1998, forklarede Justin Hall hvordan han skrev personlige detaljer, lagde dem online med det samme og lod folk tilføje kommentarer. Vi var nok et par stykker, der med undren tænkte… “Hvorfor?”. Der skulle da også gå et par år, før de “gamle” medier begyndte at stille en blog-platform til rådighed, for alle der gad skrive.

Weblogs var også med til at navngive kategorien mikroblogging-tjenester, der kom til at omfatte bl.a. Jaiku (siden købt af Google, og nu endeligt aflivet) og Twitter. Siden er der kommet andre medier og tjenester til, båret af tekst, billeder og lyd, fritid og arbejde. Nogle har overlevet og en hel del er forsvundet igen. Overskrift kommer fortsat til at følge strømmen fra tjenesterne, der kan følges og som nyder interesse og bevågenhed i den danske befolkning.

Det betyder at du, i dag, kan have ro i maven, og blive underrettet så snart du, en af dine (eller dine konkurrenters) interesser bliver nævnt et sted online.

Når NNF lytter til sine medlemmer

Til morgenmødet “Lyt og styrk din medlemsorganisation online” i marts, bidrog Morten Torbjørn Andersen fra NNF med et unikt indblik en faglig organisation af NNF breddes, som bruger online lytning til at definere, målrette og nuancere sine budskaber.

Morten-Torbjoern-AndersenredigeretNNF’s medlemmer er i udgangspunktet ikke særligt digitale (20-25% har læse/stavevanskeligheder og er ikke stærke på en computer), og det er en spændende udfordring når man arbejder med digitale og sociale medier. Morten skelner mellem at lytte, overvåge og monitorere, som forskellige tilgange til den grundlæggende samme disciplin.

Systematisk overvågning hvor man får en alarm og går ind og analyserer resultaterne er i centrum. Der hvor man bare lytter og “hygger sig lidt” og f.eks. kigger på nogle hashtags finder man i højere grad inspiration og får et nærmere indblik i medlemmernes interesser og tone.

NNF benytter ét specifikt værktøj til overvågning af print, native Instagram, Facebook og Tweetdeck til Twitter og Overskrift til det daglige overblik. Det hele bliver suppleret af blandt andet Google Alerts, som giver begrænset værdi.

Hvad får vi NNF af det?

Som fagforening har man nogen mål omkring god løn og gode arbejdsforhold. NNF vil være en åben, tilgængelig fagforening i dialog med medlemmerne og i øjenhøjde. På den anden side, vil man også gerne være en organisation, der kan tale medlemmernes sag og f.eks. kan lægge et digitalt tryk på meningsdannere og politikere, for at sikre at fødevarebranchen har nogle gode rammevilkår.

Hvorfor NNF lytter

Hvorfor lytter NNF?

NNF vil gerne møde sine medlemmer og blive klogere på hvem de er. Det kan være meget stærkt at lytte digitalt, og Morten har været inde omkring forskellige hashtags, for at finde samtalerne og tonen, og har f.eks. lanceret NNF’s Instagram-tilstedeværelse. For at sætte tonen i samtalerne, har man besluttet at man udadtil skal opføre sig som en 21-årig nyuddannet kvindelig konditor, hvilket kan være en udfordring. Ved at finde og analysere samtalerne, bemærkede han bl.a. at tegnsætning i høj grad er udskiftet med brug af emoji’s, så Morten gav sin chef et lille ekspres-kursus i Instagram og sendte hende afsted, hvilket resulterede i en virkelig god modtagelse af Instagram-initiativet.

NNF møder medlemmerne på Instagram

“Det at lytte med, gør os i stand til at være i øjenhøjde med målgruppen”, siger Morten. Derudover er det også medvirkende til at vejre stemningen blandt medlemmerne om f.eks. trepartsforhandlingerne, og den indsigt har virkelig stor værdi for NNF.

En helt anden ting er, at der leveres medlemsservice online, via overvågningen af omtaler af f.eks. forbundets navn. Overvågningen fandt, blandt andet, et medlem på Twitter der ved en fejl var registreret som værende på dagpenge, og derfor modtog information om det via bl.a. SMS og e-mail. Nogen gange fungerer de digitale medier som et sted hvor medlemmerne kan få afløb for frustrationer, selvom det måske ville være mere nærliggende at kontakte forbundet, for at få opklaret misforståelsen, men via overvågningen fandt Morten altså omtalen af NNF, og kunne yde medlemsservice med det samme.

I andre tilfælde deles der billeder med f.eks. en tekst a’la “Jeg er blevet bagersvend”, og her kan NNF tage en dialog eller blot ønske tillykke, og dermed være der for medlemmerne.

Før stormen raser

Morten håber aldrig rigtig at få brug for alarmen i hverdagen, der advarer om forhøjet aktivitet om en søgeterm, men den er en stor del af grunden til at man kan rejse et budget til et lytteværktøj. “Jeg lover jo ikke at vi opdager en shitstorm før den rammer, men vores chancer er væsenligt bedre”, siger Morten Torbjørn. Eksemplet kan ses i præsentationen, der kan downloades nederst.

Det digitale tryk i kommentarsporet

Når NNF skal flytte dagsordner, sker det også via lytning. Det er forholdsvis simpelt at opsætte en søgning, der finder omtaler af f.eks. svineavlere, svinefarme og miljøkrav, og efterfølgende italesætte NNF’s dagsorden på området, hvor det giver mening. Det kan være enten være direkte hos politikere eller hos andre meningsdannere, der er synlige i den offentlige debat. “Overvågningen sikrer at man er med hele vejen rundt”. Det er også med til at dyrke relationen til de relevante politikere.

En af de største udfordringer er, at NNF dækker mange faglige områder, så man kan ikke omtale alle medlemmerne som fødevarearbejdere, fordi ingen identificerer sig med den betegnelse. Derimod rammer man smallere på de forskellige platforme, hvor Instagram-profilen eksempelvis indrammer sig til at tale om brød, kager, bagere og konditorere.

Du kan hente Morten Torbjørn Andersens præsentation her.

Indlægget er fra den 15. marts 2016, hvor Overskrift inviterede til morgenmøde med fokus på lytning for medlemsorganisationer. Udover oplægget fra Morten og NNF, stillede Jeanette Hedegaard for Ældre Sagen og Benjamin Rud Elberth op. Følg denne blog eller Overskrift’s Facebook-side, for at holde dig orienteret om næste morgenmøde under hashtagget #lytgodt.

Ældre Sagens tilgang til online lytning

Interessen for Overskrift’s første morgenmøde den 15. marts, med fokus på online-lytning, var meget overvældende. 3 yderst kompetente talere, 45 gæster og en ivrig spørge- og dialog-lyst gjorde det til en virkelig udbytterig morgen for alle. Første taler var Jeanette Hedegaard fra Ældre Sagen, der bl.a. fortalte hvordan Ældre Sagen lytter til sine medlemmer, og om hvordan hun afsætter tid, finder omtaler og genbruger godt indhold fra andre.

20160315_090548Pressefolk og direktion er især interesserede i det politiske landskab, så deres fokus er hovedsagligt omtaler af selve organisationen og udvalgte politiske nøgleord. Andre nøgleord benyttes til at identificere dagsordner omkring Ældre Sagen – “f.eks. værdighed, hvor vi kan være med til at præge samtalen. Ældre Sagen bliver identificeret med værdighed, men det er en lang process at finde sine nøgleord, og f.eks. sikre at andre endnu ikke har sat sig på dem”.

Jeanette Hedegaard fra Ældre SagenJeanette fokuserer ikke selv så meget på omtaler af Ældre Sagen, men finder i højere grad historier og billeder om “det frivillige liv” og “hyldest til alderdommen” og andre relaterede historier, ud fra sine egne nøgleord. Det kræver en anden tilgang og måske endda en kulturændring, at opsøge historierne omkring organisationen – ikke bare dem der direkte omtaler Ældre Sagen. Når det lykkes at finde disse historier, kan man til gengæld opleve at “verden begynder at eksplodere af interessante historier”, der kan deles videre og understøtte dagsordnerne.

Konkret spørger Jeanette kilden om hun må dele historier og dele billeder fra f.eks. Instagram, der fortæller, hvordan det er at være frivillig. De fleste mennesker bliver glade for at blive spurgt om man må bruge deres materiale og siger gladeligt ja.

Jeanette gav en række gode råd med:

  • Husk at få det gjort og prioriteret.
  • Afsæt tiden til at lytte det hver dag – det behøver ikke at være lang tid
  • Få det sat i system
  • Det kan være svært at videndele i større organisationer, f.eks. historier for relaterede dagsordner, som man gerne vil informere om, uden at det bliver til en “lang samtale”. Find en god måde at formidle historier og tips på, for at undgå at der går viden tabt mellem kolleger.
  • Når Jeanette ser noget som f.eks. frivilligorganisationen med fordel kunne tweete, så prikker hun fysisk (eller via mail) til personen – det virker lettest.

Ældre Sagen bruger ikke Facebook til at hverve og heller ikke til at tale med medlemmerne. Medlemmerne “gider” ikke rigtig dialogen om medlemsskab på sociale platforme, men bruger til gengæld ofte de sociale kanaler til at skrive ind, og det lander også hos Jeanette. Hun reagerer selv på mere og mere, men sender også indlæg videre til andre i organisationen – f.eks. eksperter der kan sikre at formuleringen er korrekt og eksempelvis juridisk holdbar. Facebook benyttes mest som en kommunikationskanal, til at nå modtagere der allerede interesserer sig for sagen, men altså ikke nødvendigvis medlemmer.

Ældre Sagen arbejder også for at sætte dagsordner, eksempelvis værdighed i ældreplejen. “Hvis vi ikke ved hvad der foregår omkring os, kan vi heller ikke vide hvilken dagsorden vi skal ind i, læne os op af, eller selv være med til at præge”. Arbejdet omkring ensomhed omfatter også samarbejde med andre organisationer, og i stigende grad involverer Jeanette og Ældre Sagen sig også i relevante samtaler der er startet andetsteds, og hun forventer at gøre det endnu mere i fremtiden.

En gang om måneden følger hun op på de hårde nøgletal for f.eks. Facebook og Twitter, og identificerer indlæg der har haft mest success og hvordan ligger det ift. strategiske mål. Det sammenfattes i en rapport, der gøres tilgængelig for organisationen. Hvis mål og målinger ikke stemmer overens, er der masser af materiale at foretage analyser på. Det giver godt overblik, er meget værdifuldt, og behøver ikke tage særlig lang tid.


På talerlisten den 15. marts kunne du også finde Morten Torbjørn Andersen fra Fødevareforbundet NNF og Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese, hvis oplæg du kommer til at kunne læse mere om her.

Tilmeld dig: Lyt og styrk din medlemsorganisation online

Husker du at lytte med på hvad dine medlemmer siger om din organisation på tværs af sociale og online platforme? Hvordan sætter du dagsordenen, ejer dine nøgleord og hvordan skaber det værdi for din organisation?


Update 9. marts 2016: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste, ved at skrive til annesophie@overskrift.dk med emne Venteliste morgenmøde. Hashtag for arrangementet er #lytgodt.


Kom og lær hvordan lytning og monitorering af sociale og online platforme, spiller en afgørende rolle for forskellige danske medlemsorganisationer. Du får en indsigt i  hvor stor betydning en stærk digitalt involvering kan have, endvidere en uddybning af hvorfor det er vigtigt at følge med,hvilke overvejelser det kræver og hvordan du involverer resten af organisationen. Mød op og lær af de gode historier fra hverdagen, få et indblik i hvordan du aktivt på de sociale medier kan skabe dialog, lytte med på den politiske dagsorden og skabe et stærkere bånd til mere loyale medlemmerne.

Du møder:

Benjamin Rud Elberth, Digital Chef, Geelmuyden Kiese J5DdNPZSredigeret

Betragt, Berig, Berigtig. Sådan finder du og ejer dine nøgleord. Benjamin Rud Elberth, demonstrerer, hvordan en række organisationer og brands målrettet har succes med at sætte dagsorden og eje nøgleord i meningsdannerland og hos journalisterne.

Jeanette Hedegaard, Kommunikationskonsulent, Ældre Sagen017baf7redigeret

Find den den gode historie på de sociale medier og lyt med få et øjebliksbillede af hvad dine medlemmer interesserer sig for nu og her. Følg med i hvad der rør sig på den politiske politiske scene og vær på forkant med historierne.

Morten Torbjørn Andersen, Kommunikationsrådgiver, NNFMorten-Torbjoern-Andersenredigeret

Morten Torbjørn Andersen vil fortælle hvorfor og hvordan Fødevareforbundet NNF lytter digitalt. Fokus er at sikre en hurtigt reagerende og åben fagforening for medlemmer og samarbejdspartnere, samt blive klogere ved at lytte ufiltreret til online samtaler.

Tid: 15. marts kl. 09.00-10.00 (morgenkaffe fra kl. 08.45)

Tilmelding: annesophie@overskrift.dk senest d. 9 marts – emne: morgenmøde

Hvor: Jorcks Passage 1 A, 3. Sal. 1162 København K, tlf. 22158228

© 2016 Overskrift.dk

Til toppen af siden ⇑