Udpeg dine influencers

I en tid hvor det bliver sværere at komme ud med sine budskaber, og opmærksomhed er i høj kurs, er det godt hvis andre vil hjælpe med at bringe dit budskab videre. Dine potentielle og nuværende kunder lytter til de influencers, som du gerne vil omtales af. Læs mere om hvordan du finder ud af, hvem de er.

Jens Ulrik Lange

De influencers, der er interessante for dig:

  • har måske en stor faglighed omkring dit domæne/forretningsområde
  • taler/skriver fokuseret om domænet
  • har typisk en stor og trofast skare af følgere

Derfor vil influencerens positive omtale af din virksomhed være værdifuld. Influenceren kan være en fag-journalist, men kan også være en blogger, der formår at skrive fængende og engagerende, eller måske bare en ekstra skarp Twitter-bruger eller en dygtig fotograf der forstår at dele flotte billeder på Instagram.

Et praktisk eksempel: En arrangør af rejser til London vil gerne finde de relevante influencers, og opretter derfor en søgning der findes indhold der nævner London OG rejser, ferie, turisme eller bare vendingen tur til – f.eks. +(rejse* ferie* turism* “tur til”) +london. For de sidste 3 måneder falder de fleste søgeresultater indenfor websites, Instagram, Facebook og Blog-kategorierne, så disse kan være værd at undersøge individuelt for potentielle influencers.

Omtaler af London ifm. ferie eller rejser

Meta data

Videre til Excel; Søgeresultaterne for den valgte periode hentes med knappen Hent til Excel. Hver række i arket repræsenterer et indlæg, f.eks. fra en blog, et tweet, et Facebook opslag, en historie fra et nyhedsmedie eller et Instagram billede. Hvert indlæg beskrives desuden også med en lang række meta-data; hvor mange følgere har kilden, hvad er kildens Klout-score, hvor mange gange er indlægget delt og kommenteret og hvis hvor (geografisk) stammer indlægget fra.

Hvert indlæg har også en kildeangivelse, og derfor er det muligt at isolere indholdet fra f.eks. Instagram og arbejde videre med dem ved at sortere indholdet efter kolonnen type.

Sortér indholdet efter type

Meta-informationerne er tilgængelige for nogle kilder, men ikke nødvendigvis for alle. Isolér alle Instagram indlæggene, og sorter derefter således at indhold fra kilden med flest følgere bliver vist først, ved at markere alle linierne og vælge Sortér fra data-menuen:

OtherViews_and_Sort_and_Workbook2_and_London_1456182000-1463954400

Nu står du med en prioriteret liste over kilder der har nævnt rejser til London gennem de seneste 3 måneder, sorteret efter hvor mange følgere de har. Denne bruttoliste danner det perfekte grundlag for at identificere mulige influencers, og det gælder nu for London-rejsearrangøren om at finde ud af hvem der poster ofte og konsistent.

For nogle kilder, f.eks. blogs, er det kun afsenderen der har information om hvor mange læsere blog’en har. Derfor vil efterbehandlingen i højere grad bestå af en undersøgelse af hvor mange indlæg kilden leverer til bruttolisten, og derefter foretage en kvalitativ analyse af indholdet og hvor stærk en influencer blog’en derfor har potentiale til at være.

Vil du selv, så er det gratis og uforpligtende at afprøve Overskrift’s lyttetjeneste og finde dine influencers i 14 dage.

Tilmeld dig: Forbered og evaluér din folkemøde-indsats

Folkemødet, der løber af stablen midt i juni måned, repræsenterer en betydelig investering for alle deltagere. Derfor er det centralt, at din organisation har de bedste forudsætninger for at sætte dagsordenen de rigtige steder under folkemødet.


Update 3. maj 2016: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste, ved at skrive til annesophie@overskrift.dk med emne Venteliste morgenmøde. Hashtag for arrangementet er #lytgodt.


 

Fra nogen af de mest erfarne hjerner, bliver du klædt på til at kunne følge best-practices før, under og ved evaluering af jeres indsats ved folkemødet 2016. Det drejer sig om at være til stede de rigtige steder – fysisk såvel som digitalt, og det handler om hvordan din præmis kommer til at gøre sig gældende på det rigtige sted og tidspunkt. Men hvordan forbereder man sig på det, og hvordan ved man bagefter, om det har været en succes?

Du møder:

Kim ElmoseKim Elmose, Digital udviklingsredaktør // IDA
Som fast deltager på Folkemødet de seneste år, har IDA og Digital udviklingsredaktør, Kim Elmose, en god portion erfaring at dele ud af. Hvordan forbereder en erfaren #fmdk-deltager sig, hvad er vigtigst under selve folkemødet, og hvordan evaluerer man indsatsen?

 

thildevesterbyThilde Vesterby, Konsulent i Sociale Medier // Region Hovedstaden
Region Hovedstaden målretter indsatsen under folkemødet, og fokuserer langt hen ad vejen på Twitter. Det betyder at ledelsen skal klædes på til at agere rettidigt og præcist på Twitter.

benjaminelberthBenjamin Rud Elberth, Digital Chef // Geelmuyden Kiese
Sådan laver du digital understøttelse på dit folkemøde – De bedste organisationer udformer deres folkemøde med interessentafdækning, sikrer tweetable sentences og planlægger digitale tryk. Og så lytter de. Benjamin Rud Elberth viser, hvordan du styrer #fmdk

 

 

Tidspunkt: 7. juni klokken 09.00 – 10.00 (kaffe og croissanter fra 8.45)
Tilmelding: annesophie@overskrift.dk seneste den 1. juni – skriv morgenmøde i emnefeltet
Hvor: Jorcks Passage 1 A, 3. sal, 1162 København K – Tlf. 22 15 82 28

Bliv præmisleverandør på dine nøgleord

Ved det fuldt bookede #lytgodt-morgenmøde, “Lyt og styrk din medlemsorganisation online”, talte også Digital Chef hos Geelmuyden Kiese, Benjamin Rud Elberth. Han leverede en solid række værdifulde råd til organisationer, der ønsker at placere sine synspunkter foran de rigtige øjne. 

Benjamin Rud ElberthMange tænker på at lave meget lækker content til mange penge, men det er ikke nødvendigt i samme omfang, hvis bare man ejer sine nøgleord. Men hvordan gør man det?

Benjamin Rud ElberthPræmisleverandør?

Hvis man er præmisleverandør på sine egne nøgleord, er man kommet rigtig langt. En præmisleverandør bliver altid spurgt når der er en debat. Hvis det bliver snakket om digital politisk kommunikation, så kan man ofte sætte sig ned og vente på at nogen spørger: “Hvad siger Benjamin Elberth om det?”. Det er ikke tilfældigt, men et produkt af en reel indsats Benjamin har gjort for at sætte sig på de rigtige nøgleord.

Sæt dig på nøgleordene

Når dine nøgleord nævnes, kan du vælge at betragte, berige eller at berigtige. Nøgleord kan være hashtags, men de er sværere at eje end ord vi anvender i daglig tale og skrift. Hver eneste gang der eksempelvis tales om social dumping fra meningsfyldte interessenter, skal 3F vælge om de vil berige, berigtige eller betragte. Man forventer faktisk at de kommer ind i samtalen på et tidspunkt, for at hjælpe os alle, med at finde ud af hvad vi skal tænke om det og altså levere præmissen for samtalen.

Praktiske eksempler

Det gælder først og fremmest om at finde nøgleordene – altså ordene man altid skal forholde sig til – eller vinde kampene på, når de nævnes online. Et nøgleord er givet på forhånd: Skal NNF vinde, skal et af deres nøgleord naturligvis være NNF. Hver eneste gang der bliver snakket om NNF, skal de være klar til at berigtige eller berige med nogle flere fakta – det kan være i Tweet-længde eller ved at levere underbyggede argumenter i en PDF.

Skal en samtale berigtiges, skal man først vælge om man vil gå ind i kampen og sige “Hov hov – vi har fakta der understøtter at dit udsagn ikke holder vand”. At betragte – eller ikke at gøre noget – er også at kommunikere, når først du er præmisleverandør på dit nøgleord. Du forventes at have en holdning, men kommunikerer i virkeligheden ved dit fravær fra samtalen, men kan selvfølgelig stadig afrapportere at samtalen har fundet sted, internt i din egen organisation. Ved blot at betragte, kan man reelt få en masse hjælp gratis. Gør nogen opmærksom på, at organisationen eksempelvis sender nogle forkerte breve ud eller har et problem et andet sted i organisationen, kan man jo rette op på det.

John Wagner, Direktør for Samvirkende Købmænd lægger præmissen

John Wagner, Direktør for Samvirkende Købmænd lægger præmissen

Adm. dir. og talsmand for De Samvirkende Købmænd, John Wagner, lytter eksempelvis efter ord som hypermarkeder og planlov eller måske planlov* (stjernen for at fange omtaler af alle de forskellige former af ordet planlov). Herover et fint eksempel, hvor John Wagner går i direkte dialog med Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti og sikrer at præmissen og opmærksomheden for samtalen om planloven rettes imod ulemperne ved hypermarkeder. Samtidig gør han indirekte opmærksom på at ingen kan få lov at tale om de to ord, uden at “skulle forbi” John Wagner først. I en lystig tone, nævner Benjamin Elberth at hvis man ikke kan finde John Wagner i en online debat, “skal man bare rose en Bilka butik” – så er han der med det samme.

John Wagner får Joachim B. Olsen i tale, ved at kommentere på Clement Kjersgaards Tweet hvori han spørger om vækstpakken

Direkte adgang til politikerne

Når Clement Kjersgaard i et Tweet, spørger om regeringens vækstforslag skaber vækst i hele DK op til en Debatten på DR2-udsendelse, svarer John Wagner med det samme og bliver retweetet af Clement Kjersgaard. Udover den øgede synlighed for Samvirkende Købmænds standpunkt omkring vækstplanen, får han senere i tråden Joachim B. Olsen i tale, som han ellers ikke ville have adgang til, uden at bede om et møde, der ikke ville have andet “publikum” end de to deltagere.

Ifølge Benjamin, er “kunsten” ikke at købe en masse data, men det handler om at finde en topleder, der mestrer (eller kan komme til at mestre) dialogformen og sikre at denne har adgang til og forholder sig til (betragter, beriger eller berigtiger) alle omtaler af nøgleordene.

Ældre Sagen ejer eksempelvis nøgleordene Ældrebyrde / Ældrestyrke, og kan reagere som præmisleverandør ved alle omtaler af Ældrebyrde, eksempelvis ved at korrigere med: “Hov hov, det hedder altså ikke ældrebyrde, men ældrestyrke og her har vi forøvrigt grafer og data der understøtter det”. I sin præsentation (der kan hentes herunder) lister Benjamin en række organisationer og de nøgleord de ejer – og burde eje.

Reaktivt

Tidligere kunne det ske, at en journalist eksempelvis ville ringe til en politiker og bede om en kommentar på en sag, og svaret kunne være “Øh”, fordi denne ikke var klædt på til at besvare spørgsmålene. I dag bør alle være klar over at deres interesser bliver omtalt i forvejen, og det er verdens nemmeste ting at bruge en tjeneste, som f.eks. Overskrift, der lader dig vide når din organisation eller andre interesser bliver omtalt mere end normalt. Tiden du køber, skal bruges på at forberede fakta og evt. grafikker der understøtter organisationens dagsorden på området.

Hent Benjamins præsentationen for at læse mere om ovenstående cases.


Det var den sidste opsamling fra Overskrift’s #lytgodt-morgenmøde den 15. marts. Læs også oplæggene fra Jeanette Hedegaard fra Ældre Sagen og Morten Torbjørn Andersen fra Fødevareforbundet NNF.

Følg denne blog eller Overskrift på Facebook eller LinkedIn for at holde dig orienteret om fremtidige morgenmøder.

10 år med Overskrift’s blog

Du kan bruge Overskrift til at lytte på det relevante indhold i en strøm af over 100.000 daglige indlæg fra mere end en halv million forskellige danske kilder, men kender du historien, der startede som en oversigt over nyhedsfeeds?

feed-icon.pngDet er ikke kun Twitter, der kan fejre 10 års fødselsdag i marts 2016. 14 dage før udkom det første blogindlæg på nærværende blog, i umiddelbar forlængelse af Overskrift’s første redesign (en særdeles tiltrængt makeover vil nogen mene).

Overskrift startede som en oversigt over danske RSS feeds, grundlagt af Stefan Bøgh-Andersen. Han registrerede domænenavnet overskrift.dk den 19. januar 2004, og senere stødte Jens Ulrik Lange til. Tjenesten skiftede udseende og begyndte at indeksere indholdet fra de tilmeldte RSS-feeds og gøre det søgbart. Det drejede det sig hovedsagligt om udvalgte nyhedsmedier, men senere dukkede de første weblogs op. Til Reboot-konferencen i København i 1998, forklarede Justin Hall hvordan han skrev personlige detaljer, lagde dem online med det samme og lod folk tilføje kommentarer. Vi var nok et par stykker, der med undren tænkte… “Hvorfor?”. Der skulle da også gå et par år, før de “gamle” medier begyndte at stille en blog-platform til rådighed, for alle der gad skrive.

Weblogs var også med til at navngive kategorien mikroblogging-tjenester, der kom til at omfatte bl.a. Jaiku (siden købt af Google, og nu endeligt aflivet) og Twitter. Siden er der kommet andre medier og tjenester til, båret af tekst, billeder og lyd, fritid og arbejde. Nogle har overlevet og en hel del er forsvundet igen. Overskrift kommer fortsat til at følge strømmen fra tjenesterne, der kan følges og som nyder interesse og bevågenhed i den danske befolkning.

Det betyder at du, i dag, kan have ro i maven, og blive underrettet så snart du, en af dine (eller dine konkurrenters) interesser bliver nævnt et sted online.

Når NNF lytter til sine medlemmer

Til morgenmødet “Lyt og styrk din medlemsorganisation online” i marts, bidrog Morten Torbjørn Andersen fra NNF med et unikt indblik en faglig organisation af NNF breddes, som bruger online lytning til at definere, målrette og nuancere sine budskaber.

Morten-Torbjoern-AndersenredigeretNNF’s medlemmer er i udgangspunktet ikke særligt digitale (20-25% har læse/stavevanskeligheder og er ikke stærke på en computer), og det er en spændende udfordring når man arbejder med digitale og sociale medier. Morten skelner mellem at lytte, overvåge og monitorere, som forskellige tilgange til den grundlæggende samme disciplin.

Systematisk overvågning hvor man får en alarm og går ind og analyserer resultaterne er i centrum. Der hvor man bare lytter og “hygger sig lidt” og f.eks. kigger på nogle hashtags finder man i højere grad inspiration og får et nærmere indblik i medlemmernes interesser og tone.

NNF benytter ét specifikt værktøj til overvågning af print, native Instagram, Facebook og Tweetdeck til Twitter og Overskrift til det daglige overblik. Det hele bliver suppleret af blandt andet Google Alerts, som giver begrænset værdi.

Hvad får vi NNF af det?

Som fagforening har man nogen mål omkring god løn og gode arbejdsforhold. NNF vil være en åben, tilgængelig fagforening i dialog med medlemmerne og i øjenhøjde. På den anden side, vil man også gerne være en organisation, der kan tale medlemmernes sag og f.eks. kan lægge et digitalt tryk på meningsdannere og politikere, for at sikre at fødevarebranchen har nogle gode rammevilkår.

Hvorfor NNF lytter

Hvorfor lytter NNF?

NNF vil gerne møde sine medlemmer og blive klogere på hvem de er. Det kan være meget stærkt at lytte digitalt, og Morten har været inde omkring forskellige hashtags, for at finde samtalerne og tonen, og har f.eks. lanceret NNF’s Instagram-tilstedeværelse. For at sætte tonen i samtalerne, har man besluttet at man udadtil skal opføre sig som en 21-årig nyuddannet kvindelig konditor, hvilket kan være en udfordring. Ved at finde og analysere samtalerne, bemærkede han bl.a. at tegnsætning i høj grad er udskiftet med brug af emoji’s, så Morten gav sin chef et lille ekspres-kursus i Instagram og sendte hende afsted, hvilket resulterede i en virkelig god modtagelse af Instagram-initiativet.

NNF møder medlemmerne på Instagram

“Det at lytte med, gør os i stand til at være i øjenhøjde med målgruppen”, siger Morten. Derudover er det også medvirkende til at vejre stemningen blandt medlemmerne om f.eks. trepartsforhandlingerne, og den indsigt har virkelig stor værdi for NNF.

En helt anden ting er, at der leveres medlemsservice online, via overvågningen af omtaler af f.eks. forbundets navn. Overvågningen fandt, blandt andet, et medlem på Twitter der ved en fejl var registreret som værende på dagpenge, og derfor modtog information om det via bl.a. SMS og e-mail. Nogen gange fungerer de digitale medier som et sted hvor medlemmerne kan få afløb for frustrationer, selvom det måske ville være mere nærliggende at kontakte forbundet, for at få opklaret misforståelsen, men via overvågningen fandt Morten altså omtalen af NNF, og kunne yde medlemsservice med det samme.

I andre tilfælde deles der billeder med f.eks. en tekst a’la “Jeg er blevet bagersvend”, og her kan NNF tage en dialog eller blot ønske tillykke, og dermed være der for medlemmerne.

Før stormen raser

Morten håber aldrig rigtig at få brug for alarmen i hverdagen, der advarer om forhøjet aktivitet om en søgeterm, men den er en stor del af grunden til at man kan rejse et budget til et lytteværktøj. “Jeg lover jo ikke at vi opdager en shitstorm før den rammer, men vores chancer er væsenligt bedre”, siger Morten Torbjørn. Eksemplet kan ses i præsentationen, der kan downloades nederst.

Det digitale tryk i kommentarsporet

Når NNF skal flytte dagsordner, sker det også via lytning. Det er forholdsvis simpelt at opsætte en søgning, der finder omtaler af f.eks. svineavlere, svinefarme og miljøkrav, og efterfølgende italesætte NNF’s dagsorden på området, hvor det giver mening. Det kan være enten være direkte hos politikere eller hos andre meningsdannere, der er synlige i den offentlige debat. “Overvågningen sikrer at man er med hele vejen rundt”. Det er også med til at dyrke relationen til de relevante politikere.

En af de største udfordringer er, at NNF dækker mange faglige områder, så man kan ikke omtale alle medlemmerne som fødevarearbejdere, fordi ingen identificerer sig med den betegnelse. Derimod rammer man smallere på de forskellige platforme, hvor Instagram-profilen eksempelvis indrammer sig til at tale om brød, kager, bagere og konditorere.

Du kan hente Morten Torbjørn Andersens præsentation her.

Indlægget er fra den 15. marts 2016, hvor Overskrift inviterede til morgenmøde med fokus på lytning for medlemsorganisationer. Udover oplægget fra Morten og NNF, stillede Jeanette Hedegaard for Ældre Sagen og Benjamin Rud Elberth op. Følg denne blog eller Overskrift’s Facebook-side, for at holde dig orienteret om næste morgenmøde under hashtagget #lytgodt.

Ældre Sagens tilgang til online lytning

Interessen for Overskrift’s første morgenmøde den 15. marts, med fokus på online-lytning, var meget overvældende. 3 yderst kompetente talere, 45 gæster og en ivrig spørge- og dialog-lyst gjorde det til en virkelig udbytterig morgen for alle. Første taler var Jeanette Hedegaard fra Ældre Sagen, der bl.a. fortalte hvordan Ældre Sagen lytter til sine medlemmer, og om hvordan hun afsætter tid, finder omtaler og genbruger godt indhold fra andre.

20160315_090548Pressefolk og direktion er især interesserede i det politiske landskab, så deres fokus er hovedsagligt omtaler af selve organisationen og udvalgte politiske nøgleord. Andre nøgleord benyttes til at identificere dagsordner omkring Ældre Sagen – “f.eks. værdighed, hvor vi kan være med til at præge samtalen. Ældre Sagen bliver identificeret med værdighed, men det er en lang process at finde sine nøgleord, og f.eks. sikre at andre endnu ikke har sat sig på dem”.

Jeanette Hedegaard fra Ældre SagenJeanette fokuserer ikke selv så meget på omtaler af Ældre Sagen, men finder i højere grad historier og billeder om “det frivillige liv” og “hyldest til alderdommen” og andre relaterede historier, ud fra sine egne nøgleord. Det kræver en anden tilgang og måske endda en kulturændring, at opsøge historierne omkring organisationen – ikke bare dem der direkte omtaler Ældre Sagen. Når det lykkes at finde disse historier, kan man til gengæld opleve at “verden begynder at eksplodere af interessante historier”, der kan deles videre og understøtte dagsordnerne.

Konkret spørger Jeanette kilden om hun må dele historier og dele billeder fra f.eks. Instagram, der fortæller, hvordan det er at være frivillig. De fleste mennesker bliver glade for at blive spurgt om man må bruge deres materiale og siger gladeligt ja.

Jeanette gav en række gode råd med:

  • Husk at få det gjort og prioriteret.
  • Afsæt tiden til at lytte det hver dag – det behøver ikke at være lang tid
  • Få det sat i system
  • Det kan være svært at videndele i større organisationer, f.eks. historier for relaterede dagsordner, som man gerne vil informere om, uden at det bliver til en “lang samtale”. Find en god måde at formidle historier og tips på, for at undgå at der går viden tabt mellem kolleger.
  • Når Jeanette ser noget som f.eks. frivilligorganisationen med fordel kunne tweete, så prikker hun fysisk (eller via mail) til personen – det virker lettest.

Ældre Sagen bruger ikke Facebook til at hverve og heller ikke til at tale med medlemmerne. Medlemmerne “gider” ikke rigtig dialogen om medlemsskab på sociale platforme, men bruger til gengæld ofte de sociale kanaler til at skrive ind, og det lander også hos Jeanette. Hun reagerer selv på mere og mere, men sender også indlæg videre til andre i organisationen – f.eks. eksperter der kan sikre at formuleringen er korrekt og eksempelvis juridisk holdbar. Facebook benyttes mest som en kommunikationskanal, til at nå modtagere der allerede interesserer sig for sagen, men altså ikke nødvendigvis medlemmer.

Ældre Sagen arbejder også for at sætte dagsordner, eksempelvis værdighed i ældreplejen. “Hvis vi ikke ved hvad der foregår omkring os, kan vi heller ikke vide hvilken dagsorden vi skal ind i, læne os op af, eller selv være med til at præge”. Arbejdet omkring ensomhed omfatter også samarbejde med andre organisationer, og i stigende grad involverer Jeanette og Ældre Sagen sig også i relevante samtaler der er startet andetsteds, og hun forventer at gøre det endnu mere i fremtiden.

En gang om måneden følger hun op på de hårde nøgletal for f.eks. Facebook og Twitter, og identificerer indlæg der har haft mest success og hvordan ligger det ift. strategiske mål. Det sammenfattes i en rapport, der gøres tilgængelig for organisationen. Hvis mål og målinger ikke stemmer overens, er der masser af materiale at foretage analyser på. Det giver godt overblik, er meget værdifuldt, og behøver ikke tage særlig lang tid.


På talerlisten den 15. marts kunne du også finde Morten Torbjørn Andersen fra Fødevareforbundet NNF og Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese, hvis oplæg du kommer til at kunne læse mere om her.

Tilmeld dig: Lyt og styrk din medlemsorganisation online

Husker du at lytte med på hvad dine medlemmer siger om din organisation på tværs af sociale og online platforme? Hvordan sætter du dagsordenen, ejer dine nøgleord og hvordan skaber det værdi for din organisation?


Update 9. marts 2016: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste, ved at skrive til annesophie@overskrift.dk med emne Venteliste morgenmøde. Hashtag for arrangementet er #lytgodt.


Kom og lær hvordan lytning og monitorering af sociale og online platforme, spiller en afgørende rolle for forskellige danske medlemsorganisationer. Du får en indsigt i  hvor stor betydning en stærk digitalt involvering kan have, endvidere en uddybning af hvorfor det er vigtigt at følge med,hvilke overvejelser det kræver og hvordan du involverer resten af organisationen. Mød op og lær af de gode historier fra hverdagen, få et indblik i hvordan du aktivt på de sociale medier kan skabe dialog, lytte med på den politiske dagsorden og skabe et stærkere bånd til mere loyale medlemmerne.

Du møder:

Benjamin Rud Elberth, Digital Chef, Geelmuyden Kiese J5DdNPZSredigeret

Betragt, Berig, Berigtig. Sådan finder du og ejer dine nøgleord. Benjamin Rud Elberth, demonstrerer, hvordan en række organisationer og brands målrettet har succes med at sætte dagsorden og eje nøgleord i meningsdannerland og hos journalisterne.

Jeanette Hedegaard, Kommunikationskonsulent, Ældre Sagen017baf7redigeret

Find den den gode historie på de sociale medier og lyt med få et øjebliksbillede af hvad dine medlemmer interesserer sig for nu og her. Følg med i hvad der rør sig på den politiske politiske scene og vær på forkant med historierne.

Morten Torbjørn Andersen, Kommunikationsrådgiver, NNFMorten-Torbjoern-Andersenredigeret

Morten Torbjørn Andersen vil fortælle hvorfor og hvordan Fødevareforbundet NNF lytter digitalt. Fokus er at sikre en hurtigt reagerende og åben fagforening for medlemmer og samarbejdspartnere, samt blive klogere ved at lytte ufiltreret til online samtaler.

Tid: 15. marts kl. 09.00-10.00 (morgenkaffe fra kl. 08.45)

Tilmelding: annesophie@overskrift.dk senest d. 9 marts – emne: morgenmøde

Hvor: Jorcks Passage 1 A, 3. Sal. 1162 København K, tlf. 22158228

Hvad taler dine medlemmer om?

Husker du at lytte med på hvad dine medlemmer siger om din organisation på tværs af sociale og online platforme. Læs med nedenfor og bliv inspireret til hvordan du kan designe skarpe og nye budskaber med udgangspunkt i lytning og monitorering. 

Trialbillede

Har du ofte kontakt med dine medlemmer i organisationen er det vigtigt at sikre at du kan gå hjem med ro i maven, velvidende at du ikke har misset relevante samtaler på tværs af forskellige sociale og online platforme, hvad enten der er tale om negativ eller positiv respons fra dine medlemmer. Gennem aktivt brug af et lytteværktøj bliver du underrettet hvis der skulle forekommer en øget aktivitet på de udvalgte søgetermer. Fordelen er selvfølgelig muligheden for at kunne reagere, før du pludselig står med håret i postkassen og skal holde for mange bolde i luften på en gang. Om du lytter eller ej, taler folk om din organisation med alt hvad det indebærer af god og dårlig omtale.

Du ved sikkert allerede at det kræver større mængder af tid og ressourcer at gennemsøge nettet for alle omtaler, der retter sig mod dit fagområde. Derfor køber lytteværktøjet dig tid til mere interessante opgaver. Vigtigst af alt kan du hurtigt og effektivt danne dig et overblik over omtaler af din organisation på tværs af flere kanaler, tone of voice, samt hurtig identificering af det indhold, der synes mest relevant for dig. Ved at lytte til dine medlemmer lærer du deres eget “sprog” og kan lettere tale med dem om det der interesserer dem nu og her.

Med den rette indsigt gennem lytning, kan du nemt og interagere med dine medlemmer, besvare deres spørgsmål, takke dem for god omtale eller hjælpe dem med at løse deres problemer.

Hvad taler dine medlemmer om – besøg Overskrift.dk/premium og få en gratis og uforpligtende prøveperiode på 14 dage og oplev hvilken værdi og tryghed du får ud af at benytte Overskrifts lyttetjeneste.

Overskrift – det fulde overblik from Overskrift on Vimeo.

 

2015 på Twitter og Instagram

Det var i 2015 vi talte om flygtninge, terror, afholdt folketingsvalg og afstemning om EU retsforbeholdet. Ligesom sidste år samler Overskrift op på nøgletallene fra de digitale medier.

Twitter

Det findes nu 300.000, dette betyder at antallet af danske twitter-konti er steget med 15% i 2015, hvor Overskrift i 2014 kunne måle en stigning på 30%. Godt en tredjedel af disse twitter-brugere har skrevet et eller flere tweets i løbet af året –  i alt ca. 21 millioner tweets (incl retweets) er det blevet til. En nedgang i aktivitet i forhold 2014, hvor ca. 27 millioner tweets blev sendt afsted fra danske telefoner og tastaturer.

Aktiviteten hen over året ser derfor således ud:

Tweets pr dag 2015

Man kunne fristes til at tro at den sidste “spike” i midten af november skyldtes EU-valget, men aktiviteten omkring terrrorangrebene i Paris, fyldte faktisk mere i danskernes Twitter-bevidsthed på det tidspunkt. Årets mest retweetede kommer fra Københavns Politi i forbindelse med skyderierne i februar:

På 2. pladsen ligger Simon Kvamm’s tweet fra folketingsvalget:

Som sædvanligt bliver der talt mest politik på Twitter, hvis vi skal dømme ud fra brugen af hashtags. Igen i år ligger antallet af #dkpol-tweets LANGT over efterfølgerne:

  1. #dkpol (780.500)
  2. #FV15 (168.000)
  3. #dksport (106.000)
  4. #sldk (98.700)
  5. #dkmedier (91.600)
  6. #tv2valg (72.200)
  7. #fodbold (68.600)
  8. #gameinsight (68.000)
  9. #dkbiz (64.000)
  10. #MTVStars (58.200)

Der er et par autotweets repræsenteret på listen – f.eks. udgiver @SportenKortDK ca. 100 #dksport-tweets i døgnet, og #gameinsight kan føres tilbage til gamere, der deler deres score fra yndlings spillet på Twitter. #MTVStars stammer fra MTV’s Twitter-afstemning af samme navn – til trods for at afstemningen er afsluttet, dukker der stadig tweets op til bunken, der efterhånden er akkumuleret til mere end 1 milliard tweets. Andre placeringer der er værd at lægge mærke til:

16. #dkgreen (45.600)
18. #Syria (38.100)
27. #skolechat (31.812)
35. #cphshooting (28.030)
49. #xfactordk (20.167)
58. #drgrandprix (17.935)
98. #flygtninge (10.927)

Instagram

Årsagen til nedgangen i Twitter-aktiviteten skal måske findes i Instagram’s fremgang. Det sidste år er Overskrift for alvor begyndt at indeksere indhold fra Instagram og vi følger pt. godt 270.000 verificerede dansk-relaterede Instagram konti. Af disse har godt 228.000 leveret et eller flere billeder i 2015 – ialt ca. 12 millioner fotos er det blevet til.

Ser vi på hvor aktive hver enkelt konto er, illustrerer nedenstående graf hvor mange billeder brugerne af Instagram typisk poster på deres profil. Ganske få brugere har postet op imod 10.000 fotos, de mest aktive 50.000 brugerne har delt mere end 100 billeder.Instagram delinger

Ser vi istedet på antallet af followers pr. konto, er kurven ikke så anderledes, bortset fra at vi “kun” finder brugere med mere end 1 million følgere i top 5.Instagram antal followers

I udgangspunktet anvender brugerne en del flere hashtags per Instagram billede, end man typisk vil gøre pr. tweet. Der er skrevet mere en 60 millioner hashtags af danske Instagrammere i 2015.

Top-10 listen af Instagram hashtags for 2015 ser således ud:

  1. #love
  2. #denmark
  3. #copenhagen
  4. #summer
  5. #happy
  6. #københavn
  7. #danmark
  8. #hygge
  9. #fitness
  10. #beautiful

Det var også i 2015 at Overskrift supplerede Twitter top listen med Instagram top-listen, som du kan bruge til at finde ud af hvem de mest fulgte danskere på Instagram er, og hvor du selv rangerer på listen.

Her imod slutningen af 2015, har Google udgivet deres Year in Search, der fortæller lidt mere om hvad danskerne (og resten af verden) har søgt på.Google_Trends_-_All_Categories_Top_Charts

Skulle du have lyst til at dykke dybere ned i brugen af sociale medier, har Kulturstyrelsen udgivet rapporten Sociale Medier – Brug, interesseområder og debatlyst.

Overskrift følger desuden danske blogs, Facebook, Trustpilot, nyhedsmedier og diskussionsfora. Vil du selv dykke ned i omtalen af din egen virksomhed, dit brand eller dine konkurrenter, og vil du være sikker på, at du ved hvornår omtalen stiger så prøv selv Overskrift’s Overblik gratis og uforpligtende i 14 dage.

Her var Overskrift i 2015

Året 2015 lakker mod enden og hos Overskrift har vi derfor forsøgt at udvælge nogle af de begivenheder, hvor vi enten selv deltog aktivt, såsom Social Media Week og Dansk Kommunikationsforening topmøde indenfor politisk kommunikation, begivenheder hvor vi stod med på sidelinjen og kunne levere relevante dataudtræk b.la. til Folkemødet på Bornholm,  og afstemningen om retsforbeholdet. Sidst men ikke mindst bød året på udvikling af to nye features til vores kunder og samarbejdspartnere i form af Live Wall og Instagram-listen. 

Social Media Week

I slut februar deltog Overskrift i den årlige Social Media Week i København. Her arbejder tusindvis af frivillige og organisationer sammen om at afholde paneldebatter, workshops, foredrag og skaber endvidere rum for networking på tværs af industrier. Social Media Week søger at udforske hvordan sociale, kulturelle og økonomiske faktorer påvirker sociale medier. Tanken med konferencen er at hjælpe personer og organisationer til at skabe kontakter gennem samarbejde og hertil vidensdelings af ideer og information.

Hos Overskrift var vi i år førsteganssponsor og medvirkede i 3 indlæg, hvor vi b.la. spillede en væsentlig rolle i forhold til at vise nye vinkler og kaste nyt lys over hvordan vi danskere bruger Instagram på #SMWInstagram (også omdrejningspunktet for denne Storify fra Mads Keilberg Johansen) og hvordan vi i år viste solidaritet med sager ved at skrive #jesuis foran vores navn på vores sag. Det var hægtet op på #SMWJeSuis-tagget.


Herudover deltog vi, med håndtag i #SMWStatistik, hos Danmarks Statistik og fortalte yderligere om hvordan Twitter anvendes af danskerne. Efter Social Media Week samlede Overskrift op på brugen af relaterede hashtags henover ugen:

Top Twitter tags for hele ugen

smwweektags

 Folkemødet på Bornholm 

I juni blev årets folkemøde traditionen tro afholdt på solskinsøen Bornholm. Ligesom der i de forgangne år har der været problemer med at blive enige om ét bestemt hashtag, var dette år heller ingen undtagelse og derfor var #fmdk, #fm15, #fmdk15 osv. nogle af de hyppigst brugte, dog med #fmdk som det mest anvendte. I alt 22.000 tweets (inkl. re-tweets) blev det til fra ca. 3.200 forskellige profiler. En god stigning i forhold til sidste år med 16.000 tweets med #fmdk tag’et.

Twitter brug på Folkemødet 2015

Også Instagram blev i år hyppigt benyttet med hashtag #fmdk. Således blev der lagt mere end 1.400 billeder med #fmdk tag’et:

dag-2-ig-billeder

Som de tidligere år, kunne man også følge online samtalerne hjemmefra, f.eks. via online kortet, som vi sætter live igen i 2016.

kort-dag-1-med-ig

Topmøde indenfor politisk kommunikation

Dansk Kommunikationsforening afholdte den 30. september topmøde indenfor politisk kommunikation med fokus på folketingsvalget 2015. Her havde vi i samarbejde med PrimeTime Kommunikation udarbejdet en analyse for #dkpol for et helt år. Udover dette var fokus vendt mod hvilke tags der oftest blev brugt i sammenhæng med #dkpol, samt hvilke profiler der anvendte #dkpol mest og sidste men ikke mindst, hvilke #dkpol tweets, der opnåede flest re-tweets.

Det var en yderst spændende dag med et varieret og ikke mindst velforberedt program, der indeholdt oplæg og debatter med forskellige kommunikatører, journalister, ledere og beslutningstagere, der i det daglige arbejder med interessevaretagelse.

Et af overraskelsesmomenterne lå i antal #dkpol tweets og hvem der var mest aktive i den givne periode. Her var der nemlig ingen politikere repræsenteret på top-10 listen.

dkpol-top-10-brugere

Journalist, Rasmus Elmelund, opnåede at blive re-twettet flest gange med 222, med sit tweet om videnskabsministeren. Anne Sophia Hermansen fulgte lige efter med 216 re-tweets og en kommentar til Lars Løkke.

Afstemningen om retsforbeholdet 

Afstemningen om retsforbeholdet er netop overstået. Forude ligger nu mange timers forhandlinger mellem de to sider og partierne imellem. I ugerne op til valget var det muligt at følge med i hvordan den største aktivitet forekom på  Twitter ved brugen af hashtagget #stemja og #stemnej. Instagram forsøgte at halte efter med Facebook lige i hælene. Instagram blev hyppigt anvendt af Eurobevægelsen til at markedsføre deres ja-stemme og på nej-siden havde Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Enhedslistens Pernille Skipper opnået en omtale gennem brug af Instagram.

 

Valgkampen blev dog afbrudt undervejs med terrorangrebene i Paris den 13. november. Begivenhederne tvang med god grund partierne på Christiansborg til at stoppe op og vende blikket mod Frankrig og de efterfølgende døgns intense menneskejagt. Diskussionen om et ja eller nej til retsforbeholdet blev lagt på hylden hylden for en kort stund.

Det var dog tydeligt at til trods for en intensiv mediedækning de sidste dage op til valget, var danskerne stadig meget i tvivl. I målet om at indfange vælgere, så vi hvordan både ja- og nej-sigerne argumenterede for deres standpunkter online. Data fra Twitter indikerede nemlig at netop dette medie under valgkampen blev anvendt som megafon for kampagnebudskaber, snarere end som et vindue for at skabe dialog. Her zoomede vi blandt andet ind på 17 tweets fra brugere på ja-siden omtaler/taler til brugere på nej-siden (fordelt på 11 originaltweets og 6 retweets) – her f.eks. Kristian Jensen til bl.a. Pernille Skipper:

Nej-siden omtaler/taler til ja-siden 70 gange (37 reweets, 33 original tweets). En af de meget delte dialoger omfattede blandt andet et svar fra den fiktive Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra Radio 24/7 til @sfpolitik.

Instagram-listen  

En af årets største succeser var uden tvivl vores lancering af Instagram-listen, der består af mere end 200.000 danske profiler. Lanceringen af den nye feature generede stor opmærksomhed bl.a. med en forside på Metroxpress, se den her. Via listen er det muligt at slå sit eget Instagram-navn op, for herved at se hvordan man rangerer på listen.

2015-10-22 09.00.01 HDR

Som mange nok opdagede, er det ikke sådan lige så enkelt at blive nr. 1 på listen, for her kuraterer den 22-årige Alexander fra @dailywatch med omkring 1,7 mio. følgere. Den enorme følgerskare blev opnået ved nærmest udelukkende at vise og dele billeder af luksusure. Hertil bragte Jyllands Posten i samme måned en artikel der netop belyste, hvordan Alexander fik Danmarks mest fulgte Instagram-profil.

Instagramliste

Sammen med @josephinskriver og @fashionary, udgør de en top-3 lige foran Benjamin Lasnier, der er netop har ramt 1 million følgere. Fælles for dem er en målrettet indsats med at opdyrke en dedikeret følger-skare ved at holde aktiviteten og kvaliteten oppe. Skulle du have lyst til at finde dig selv Instragram-listen kan du gøre det her

Live Wall 

I midten at november måned kunne vi hos Overskrift løfte sløret for endnu et lytteværktøj i form af Live Wall. Lanceringen af denne service skete i bestræbelserne på at skabe et endnu bedre produkt for vores kunder og samarbejdspartnere, med mulighed for at lytte med i alle døgnets 24 timer. Tjenesten åbner op for muligheden for at følge med i flere søgetermer på én og samme tid, sat op ved siden af hinanden. Live Wall begrænser sig ikke til ét medie, men rækker ud på tværs af dansk indhold på online kilder så nyhedssites, det offentlige, virksomheder, debatfora og sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, blogs etc.

livewall2

Eksempel på Live Wall med seneste omtaler fra overvågninger.

En af forcerne ved Live Wall, at virksomhederne via en eller flere skærme i redaktionslokalet eller på kontorerne, non-stop får adgang til et konstant informationsflow bygget omkring live-opdateringer med udgangspunkt i de udvalgte nøgleord. Tilgængelighed er nøgleordet i den nye tjeneste og vi vil hos Overskrift bestræbe os på, at vi i det kommende år fortsat kan være innovative og udvikle nye værktøjer i forsøget på at skabe de bedst mulige løsninger sammen med vores kunder og samarbejdspartnere.

Skulle du være interesseret i at prøve Overskrift og se hvad vores lyttetjeneste kan tilføje af værdi for din virksomhed, kan du besøge overskrift.dk og få en gratis prøveperiode. Vi glæder os til at hjælpe dig i gang.

© 2016 Overskrift.dk

Til toppen af siden ⇑