Statsminister Anders Fogh Rasmussen begyndt at blogge i dag

I dag er det ikke hvem som helst, men statsminister Anders Fogh Rasmussen som tager de første skridt udi blogging. Det skal da blive rigtigt spændende at se om statsministeren vitterligt kan indgå i en dialogform – der er ihvertfald ligefrem lagt et blog-kodeks frem. Gad vide om statsministeren så kan blive ved med at undvige f.eks. Bo Elkjær og hans opfordring til statsministeren til at indgå i en .. dialog .. om baggrunden for Iraq-krigen.

Endnu engang er det Connecta som har fingeren på blog-pulsen og hjulpet Venstre og statsministeren med bloggen. Det blev endda annonceret først på Jaiku!

Set hos: Andreas Johansen, René (WordPress.dk), Nicolai hos Emergens, tveskov …. (Som René siger : “Mon ikke der snart udskrives valg?“).

Overskrift.dk kan man i øvrigt nemt få et overblik over hvilke politikere og politiske partier og organisationer som blogger: f.eks. emnet Partipolitik, som er underinddelt i de forskellige partier: Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF osv.

Man kan selvfølgelig også bare søge live i den danske blogosfære, f.eks. med +Anders +Fogh, for at se hvem og hvad der skrives om statsministeren – lige nu!. Det ser i øvrigt ud til at det endnu kun er blogosfæren som har opfanget historien, ikke de traditionelle medier endnu.

Del indlægget med dit netværk:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn