På vej mod niche blog-tjenester – familien.dk

Herhjemme har diverse aviser og andre medier åbnet gratis weblog-platforme hvor alle og enhver kan åbne en blog og begynde at blogge om hvad som helst. Eksempler på sådanne brede blog-tjenester er fra Urban, TV2 og Ekstrabladet.
Mere niche-orienterede blog-steder er også dukket op, som f.eks. XboxLife blogs som er et community omkring, spillekonsollerne Xbox, Travellog som er skræddersyet til at blogge om rejseoplevelser, og Nordjyske’s regions-orienterede DitCentrum.

Nu er endnu en niche-blog-platform på banen: Familien.dk, som

primært henvender sig til familien danmark der ønsker at skrive om familiens hverdag, sport, skole, begivenheder, børnenes opvækst osv. Der er mulighed for at indsætte billeder i indlæg og der kan oprettes undersider til fx. hvert familiemedlem.

Altså en blogtjeneste mere rettet mod familie-“nichen”.

Ligesom en stor del af de andre danske blog-tjenster, har vi på Overskrift.dk også indgået samarbejde med Familien.dk så nye blogs og indlæg optræder i blog-søgninger med det samme.
Sitet er baseret – som så mange andre – på Multi-user udgaven af WordPress, og det er da også rimeligt nemt og oplagt at starte sit eget blog-univers op på netop WP-MU via en simpel installationog nogle få klik for at komme igang.
Hvilket minder mig om – hvorfor er der så tomt ovre på WP-baserede tomhed.dk [BETA] ? Sommerferie overload eller bare post-ferie-depression?


One Comments

Comments are closed.