Det amerikanske valg – og resten af blogosfæren

Det amerikanske valg er jo vigtigt – ikke kun for amerikanerne selv, men for hele verden, men det er jo naturligvis kun amerikanerne der kan stemme til præsidentvalget.

vwv-promo-350.gif

Global Voices har derfor åbnet et medie ved navn Voices without Votes (på vegne af det globale nyhedsbureau Reuters). GV er et af
verdens mest læste blogmedier.

Bag projektet står den danske (og puertorikanske) journalist og chefredaktør for Global Voices, Solana Larsen, som bl.a. også skriver på det danske webmedie Blogbyblog.dk – og laver freelance radio (jeg blev f.eks. interviewet af hende til et indslag om blog-søgemaskiner til DR Harddisken sidste sommer). Meningen er dagligt at videregive de vægtigste indlæg fra blogs og borgermedier i Afrika, Asien, Sydamerika, Østeuropa og Mellemøsten.

Bloggere udenfor USA opfordres rent praktisk til at skrive om det amerikanske valg på deres egne blogs og så sende links til projektet.
Global Voices har en hær af oversættere, som er parate til at oversætte indlæg til projektet. Målet er at samle holdninger fra borgerjournalister verden over.

Amerikanere kan svare på deres egne blogs med trackbacks til Voices without Votes, de kan kommentere indlæg eller kontakte redaktionen, som her under valget bestyres af en ægypter redaktør fra Bahrain bosat i Canada.

Mere hos Solana – og hos hendes far, Dan.


Skriv et svar