Den danske blogosfære ved udgangen af årtiet

Som det efterhånden er blevet en tradition her ved udgangen af året, er det blevet tid til at gør status over den danske blogosfære set herfra Overskrift.dk.

Vi har fulgt udviklingen af danske blogs – og andre nyhedskilder og sociale netværk  – siden begyndelsen af 2004. En udvikling hvor blogging er gået fra en lille gruppe af first-movers over eksplosion i anvendelsen til de seneste par år hvor blogs og blogging er blevet mainstream og en helt almindelig del af kommunikations- og mediebilledet.

Blogs

I 2009 – og altså ved udgangen af årtiet – er blogs i Danmark blevet ganske mainstream og antallet af danske blogs er i følge Overskrift.dk steget fra ca. 130.000 til ca.  160.000, som vist på grafen:

Overskrift-blogs-2009-logo

Som sædvanligt skal man dog lige tage tallene med et gran salt. Brutto-antallet består af alle blogs oprettet over tid, og mange af disse blogs er naturligvis ikke aktive mere. Antallet af aktive danske blogs (blogget indenfor de seneste 3 måneder) er nok nærmere ca. 70.000 blogs.

Mikroblogging

Mikroblogging – dvs. faktisk næsten udelukkende via tjeneste Twitter – havde derimod sit store gennembrud i Danmark i 2009. Sidste år på samme tid skrev jeg om mikroblogging og Twitter i års-opsamlingen, men på det tidspunkt var det kun et fåtal avantgardister som i Danmark havde taget Twitter mulighederne til sig.

Det ændrede sig dog hurtigt ind i det nye år med en del TV og medie-omtale, og hvor mere kendte danskere tog twitter til sig, som f.eks. politikere Margrethe Vestager (@vestager), statsminister Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke), Ida Auken (@IdaAuken), musikere som Nephew-forsanger Simon Kvamm (@SimonKvamm), Tina Dickow (@tinadico), Per Vers (@Per_Vers) samt medie-folk som Anders Breinholt (@AndersBreinholt), journalist Bo Elkjær (@bo_elkjaer) og filmanmelder Christian Monggaard (@monggard).

Twittere fandt også sammen udenfor nettet bl.a. til velgørenheds-sammenkomster i Twestival. Og der skød en masse danske twitter-tjenester op.

Antallet af danskere som anvender Twitter er da også ekploderet i begyndelsen af 2009 og siden med en jævn bruger-tilgang over året:

Overskrift-twitter-2009-logo

Ligesom med blogs, er anvendelsen og aktiviteten ikke ligeligt fordelt på Twitter:

  • 20 % har oprettet sig på Twitter, men har endnu ikke skrevet et eneste indlæg
  • Over 50 % har skrevet færre end 10 indlæg
  • 17 % har skrevet flere end 100 indlæg
  • Kun under 3 % har skrevet flere end 1000 indlæg – de såkaldte talking heads

En anden parameter Twittere måles på er antallet af ‘followers’, folk som følger og kan kommunikere med dig på Twitter. På Overskrift.dk har  vi f.eks. en oversigt over danske Twittere sorteret efter antal followers

Overskrift-twitter-faces-2009

Der er helt sikkert flere end de ca. 15.000 danskere twittere, men trods den store medie-omtale blegner Twitter-anvendelse jo stadig i sammenligning med danske Facebook anvendelse, som menes at have over 2 millioner danskere på tjenesten.

Tidligere statistik

Tidligere statistik fra Overskrift.dk om status for den danske blogosfære:


13 Comments

Skriv et svar