Overskrift lancerer snart dansk Instagram top-liste

Hos Overskrift følger vi de danske Instagram brugere som en del af Overblik online lytteværktøjet, og vi lancerer derfor snart en dansk Instagram rangliste. Listen giver dig et overblik over hvilke danskere, der har opnået at få flest followers. Det er altså i stil med den eksisterende rangliste over danske Twitter brugere. Nysgerrige sjæle altså søge og klikke sig ind på listens Instagram-profiler, se hvilken rank man selv har, og hvem ved, måske blive inspireret til hvordan man rykker op på listen.

Instagram-top-rank

Uden at løfte for meget af sløret, kan det da nævnes at den unge danske Justin Bieber look-a-like, Benjamin Lasnier, stadig topper den danske liste med en lille million followers, hvilket han også gjorde da vi fortalte om den danske Instagram top-10 tilbage i foråret.

Da Instagram blev lanceret i 2010, opnåede den nye gratis app inden for to år et sign-up på over 100 millioner aktive bruger. Nu er der mere end 300 millioner aktive brugere på månedsbasis, som poster over 70 millioner billeder om dagen – Instagram havde indtaget verden med storm.

I Danmark har Instagram også vundet indpas, men da der ikke er officielle tal fra Instagram på landsbasis, er der forskellige gæt for Danmark. Ifølge Danmarks Statistik (2014) er der 687.000 danskere, der bruger Instagram. Hvilket svarer til 24% af de danskere, der bruger sociale medier, eller 16% af danskerner mellem 16 og 89 år. Disse tal varierer dog lidt, for spørger man Index Gallup, mener man at op imod 944.000 danskere har en instagram-profil, hvilket svarer til 19.5% af danskerne.

Det skal bemærkes at en stor del – måske op til 50% – af Instagram profilerne er private, hvor man altså skal bede om lov fra brugeren for at kunne følge og se billederne.

Del indlægget med dit netværk:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar