Sådan finder du danske influencers

Sådan finder du frem til danske influencers

Influencer marketing er et af de helt store buzzwords i år. Flere og flere virksomheder får øjnene op for det at anvende influenter i markedsføringen, fordi budskabet har en høj troværdighed hos modtagergruppen. Men det at finde frem til influencers, der er relevante for netop din virksomhed eller kampagne, kan være en ret så omfattende og tidskrævede proces. Vi gennemgår her, hvem de største danske influenter er, samt giver dig et par metoder til, hvordan du kan finde frem til lige netop de influenter, der er relevante for dig.

Den 27. september 2017 afholdt Overskrift endnu et morgenmøde, der handlede om, hvordan man skaber mest værdi med influenter i sin markedsføring. Dagen startede med oplæg af Sarah Vangsgaard Winge, der er marketingansvarlig hos Overskrift. Hun løftede sløret for, hvem de største danske influencers er og gennemgik derudover, hvordan du selv kan finde frem til indflydelsesrige influenter, der passer til netop din virksomhed og branche.

 

De største danske influencers 2017

Sarah havde dykket ned i Overskrifts tjeneste og fundet frem til, hvem de største danske influenter er på Instagram, Facebook, Twitter og YouTube.

 

Største influencers på Instagram

Største danske influenter på Instagram

De største influenter på Instagram er domineret af modeller. Dette hænger fint sammen med, at Instagram er et stærkt visuelt medie. Men med på listen finder du også Alexander Rosenbæk, der står bag Instagramprofilen Daily Watch, samt tennisspilleren Caroline Wozniacki på en 5. plads.

Daily Watch er et super godt eksempel på en nichepræget profil. De eneste billeder, du finder på kontoen, er nemlig luksusure.

daily watch alexander rosenbæk instagram
Skærmbillede af Dailywatch-profilen på Instagram, som Alexander Rosenbæk står bag.

 

Største influencers på Facebook

Hvis man kigger på, hvem de største influenter i Danmark er på Facebook, får man følgende liste.

Største danske influencers på Facebook
Største danske influenter på Facebook

På førstepladsen af de største influenter på Facebook ligger Benjamin Lasnier, der også er kendt som “den danske Justin Bieber“. Benjamin har i dag næsten 5.000.000 følgere på Facebook. På anden pladsen ligger Dj’en Martin Jensen, der er rykket op på top-listen på relativ kort tid, hvilken kan skyldes, at han fik et stort internationalt gennembrud i 2016. Efter Martin Jensen ligger modellen Josephine Skriver, der er efterfulgt af Caroline Wozniacki. På femtepladsen finder vi sangerinden MØ.

 

Største influencers på Twitter

Største danske influenter twitter
Største danske influenter på Twitter

På førstepladsen ligger Caroline Wozniacki klart i spidsen med lidt over 2.600.000 følgere på mediet. På anden pladsen ligger Søren Bjerg, og på de sidste tre pladser af listen ligger både nuværende og tidligere fodboldspillere. Anders Lidegaard er, siden vores sidste blogindlæg om de største influenter, røget op på listen og har smidt Michael Christensen af top 5-listen.

Det er ret interessant at vi, før fodboldspillere såsom Daniel Agger og Peter Schmeichel, finder Søren Bjerg. Den 21-årige Søren Bjerg er professionel gamer. Der er sket utrolig meget i gamer-miljøet på det sidste. Der er kommet en masse turneringer, og der er flere unge, der lever af at spille computerspil professionelt. Derfor er det også interessant, at vi netop ser en gamer på top 5-listen på Twitter.

 

Største influencers på YouTube

Største danske influencers på YouTube
Største danske influencers på YouTube

YouTube er et medie, der er gået hen og blevet rigtig stort i Danmark. Det er især de unge, der bruger rigtig mange timer på kanalen – blandt andet for at se deres yndlings-gamere spille et computerspil. Derfor er det heller ikke overraskende, at top 5-listen på YouTube er domineret af gamerne: Crainer, MagmaMusen og UberDanger.

På 2. pladsen ligger Lukas Graham og på 4. pladsen finder vi endnu en niche-kanal. Her ligger SugarCharmShop nemlig, som Tanja Jensen står bag. Her finder du alt til dukker. Tanja laver blandt andet mini-dukkehuse, sminker barbie-dukker, så de ligner kendte personligheder og former små ting, du kan bruge til dukker og dukkehuse.

SugarCharmShop youtube
Skærmbillede af SugarCharmShop-kanalen på YouTube

 

Metode til at finde de rigtige influenter

En af de vigtigste faktorer, når man arbejder med influenter, er det rette match. Derfor er det ikke altid relevant at samarbejde med de influenter, der har det højeste følgerantal. Dels fordi det handler om at se på værdifællesskabet mellem begge parter. Og så fordi, der findes eksempler på, at nogle køber sig til et højt antal af følgere.

Du kan finde relevante influenter på forskellige måder. Du kan for eksempel tage kontakt til en agent eller et bureau. Du kan også søge efter dem manuelt, for eksempel gennem et særligt hashtag på Instagram. Eller også kan du benytte dig af et dataværktøj, der kan generere lister til dig over influenter inden for et specifikt interesseområde eller en bestemt branche.

hashtag-influencers Instagram
Eksempel på en søgning på Instagram på #rejse

 

Case: Find influencers gennem værktøj

Ved at anvende et dataværktøj til at finde influenter kan du sætte søgninger op, der er mere eller mindre specifikke, alt efter behov. Sarah præsenterede en fiktiv kampagne som rejseannoncør og havde sat en søgning igang for at finde bloggere og instagrammere, der havde været en tur i London.

På listen over alle de influenter, der havde haft postet noget med London, fandt hun blandt andet Joanna Egeberg, der står bag bloggen fashionary.dk. Hun har postet på sin Instagram-konto om sin tur til London.

influencers fundet gennem dataværktøj
Joanna, der står bag bloggen fashionary.dk, har postet om sin tur til London. Vi har anvendt Overskrift-tjenesten er til at mappe hende.

Længere nede på listen fandt vi frem til Pernille, der står bag bloggen pforpernille.com, der også har været en tur i London. Dette har hun postet om på Instagram, ligesom hun har skrevet et blogindlæg om turen.

Pernille er, med knap 1.700 følgere på Instagram, en såkaldt mikro-influent. Det er især ambassadører med et mindre antal følgere, der kan være svære at finde frem til manuelt. Ved hjælp af et dataværktøj kan du få lister over blandt andet bloggere og instagrammere, der har et forskelligt antal af følgere. Det vil derfor være lettere at mappe især mikro-influenter.

influencers fundet gennem dataværktøj
Mikro-influenten Pernille, der står bag bloggen pforpernille.dk, har både postet om sin tur til London på Instagram og på sin blog. Vi har anvendt Overskrift-tjenesten er til at mappe hende.

 

Find selv danske influencers

Vil du have hjælpe til at finde influenter, der er relevante for din virksomhed og branche, eller vil du monitorere en influent-kampagne? Tag en snak med en af vores eksperter og hør, hvordan vores værktøj kan hjælpe dig. Du kan også prøve vores tjeneste gratis i 14 dage og på den måde selv finde frem til relevante influenter – læs gerne denne guide, når du skal sætte det op. Vi tilbyder derudover også at lave disse udtræk for dig, hvis der er tale om enkeltstående kampagner.


Indlægget er skrevet på baggrund af Sarah Vangsgaard Winges præsentation til morgenmødet d.  27. september 2017. Udover oplægget fra Sarah, var Casper Finn Olsen fra Fitnessdk og Lisbeth Kiel, der er jurist og professionel blogger, på talerlisten. Læs også Caspers og Lisbeths oplæg.

Følg denne blog, LinkedInFacebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med kommende morgenmøder samt analyser og trends inden for digitale og sociale medier.

Tallene over influenterne er trukket d. 25. september 2017 og er baseret på følgere.

Del indlægget med dit netværk:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar