Folketingsvalget 2011 på Twitter

Date 19. september 2011 af Stefan Bøgh-Andersen

Ved det netop overståede folketingsvalg var der en hel del aktivitet i den danske del af “Twittersfæren”. For at kaster lidt lys over brugen af Twitter i valgkampsperioden, er her nogle grafer med udgangspunkt i data fra Overskift.dk. På Overskrift.dk følger vi løbende pt. ca. 45.000 danskere, som er på Twitter.

Folk der interesserer sig for dansk politik generelt, har længe markeret deres tweets med hashtag #dkpol, og som det ses har aktiviteten været stor, særligt ved valgudskrivelsen d. 26. aug. 2011 og igen på selve valgdagen.

Twitter aktvitet i de sidste 3 måneder med brug af #dkpol hashtag.

Til selve valgperioden blev der anvendt et særligt hashtag #fv11 (folketingsvalg 2011), med små 3000 tweets på selve valgdagen.

Twitter aktivitet i de seneste 30 dage med brug af #fv11 hashtag.

For at sætte tallene i relief, viser næste graf antallet af alle danske tweets i de seneste 30 dage. Bemærk et peak ved valgudskrivelsen d. 26. aug. samt ny dansk twitter rekord på selve valgdagen med ca. 28.000 tweets på en enkelt dag.

Total antal tweets pr. dag i de sidste 30 dage.

Man kan også se hvilke politikere der blev tweetet mest om, f.eks. Thorning vs. Løkke. Følgende grafer viser antal indlæg, ikke kun fra Twitter, men også fra blogs, fora og andre sociale medie kilder.

Antal indlæg med ‘Thorning’  i de seneste 30 dage.

Antal indlæg med ‘Løkke’  i de seneste 30 dage.

.

Hvad er din indflydelse i de sociale medier?

Date 14. juni 2011 af Stefan Bøgh-Andersen

Hvad er din “indflydelse” i de sociale medier?

Et måske simpelt spørgsmål, men med et ikke så simpelt svar. Der er dukket tjenester op, som på forskellig vis forsøger at give en indikation på svaret, navnlig Klout og PeerIndex. Ideen er altså bl.a. at man kan måle sig i forhold til hinanden – i en slags ego-konkurrence på onlineindflydelse.

De to tjenester forsøger at angive et enkelt tal / score / rank for din indflydelse – eller social kapital, som nogen kalder det. Tjenesterne baserer deres score på en lang række parametre (Klout siger de baserer sig på 35 variable), men det er dog ikke helt til at gennemskue hvordan tjenesterne  finder, måler og vægter de forskellige scores, selvom de forsøger at forklare det på understanding the influence matrix (Klout) og tilsvarende hos Peerindex.

Min egen Klout score for min @nitoen Twitterprofil.

Der er også en del kritik af tjenesterne, f.eks. fra danske Henriette Weber, både på Digitalsyndikatet og på hendes egen blog (engelsk). En hurtig google søgning viser da også at mange andre er kritiske overfor tjenesterne, hovedsageligt de uigennemskuelig vægtninger af scores, samt at der synes at lægges mere vægt på kvantitet end kvalitet i udmåling af scores.

Danske scores

På Overskrift.dk har vi også simple rankings, dog kun baseret på en enkelt parameter f.eks. hvem der har flest (twitter) followers samt hvem der skriver flest tweets (talking heads).

Med åbne API’er fra Klout og PeerIndex er det dog nu også muligt at rank’e danskere på sociale medier, ihvertfald danskere på Twitter.  På Overskrift.dk har vi siden 2009 indsamlet og registreret danskere der anvender Twitter, og vi har nu indsamlet små 40.000 danske twitter profiler.  Som omtalt tidligere, er ca. halvdelen af twitter profilerne dog inaktive, i den forstand at disse har tweetet færre end 10 gange.

Klout, som er den tjeneste der dækker bedst, har scores på ca. 20.000 danske twittere, som er formentlig de meste aktive , mens PeerIndex kun har scores på ca. 6.000 danske twittere.

Du kan evt. finde din egne scores samt hvordan plads du er på i den danske twittersfære, målt efter Klout score (KScore) på http://overskrift.dk/twitter/score/

Der er også top-50 lister efter forskelige parametre:

Bemærk at det er en beta-udgave på Overskrift.dk, så hvis du ikke kan finde din egen profil er det måske fordi Klout ikke har lavet scores på din profil endnu, eller fordi din profil ikke er registreret på Overskrift.dk endnu (du kan så selv tilmelde dit Twitter feed).

Kommentarer og forslag er altid velkomne.

Danske Twitter tal for februar 2011

Date 23. marts 2011 af Stefan Bøgh-Andersen

I forbindelse med den verdensomspændende Twestival der løber af stablen d. 24 marts 2011 – også i København og Aalborg – vil vi forsøge at kaste lidt lys over tweet-anvendelse i Danmark. Her eksemplificeret med nogle tal udelukkende for februar måned 2011.

I februar havde vi registreret ca. 30.000 danske twittere, der tilsammen skrev 421.000 tweets.

antal tweets pr. dag, februar 2011

Af disse bestod:

  • 12% retweets af andres tweets, dvs med anvendelse af “RT”  (og yderligere 1,4 % med anvendelse af “via”)
  • 19% indeholdt et spørgsmål – ihvertfald et “?”-tegn
  • 23% indeholdt et “!”
  • 32% indeholdt et link (heraf hele 47.300 til URL-forkorter tjenesten bit.ly, som sjovt nok anvender det libiske top-domæne .ly) (se bla. Bit.ly’s egen blog og Guardian).

Hash tags (#)

17% af alle tweet indeholdt et eller flere hashtags, og i perioden blev der anvendt 306.000 hashtags.

Top-10 liste af anvendte hash tags:

  1. egypt (6817 anvendelser)
  2. xfactordk (4395)
  3. fb (2301)
  4. fail (2306)
  5. ff (2238)
  6. Denmark (2191)
  7. Libya (2178)
  8. dkpol (2107)
  9. Eye (2005)
  10. jan25 (1995)

Andre interessante hashtags i top-100: fredagsbog, Mubarak, superbowl, oscars,  swCPH, Facebook, umbraco, Tahrir, twedagsbar, gaddafi, bahrain, penkowa.

Længde af tweets

Man kan jo maksimalt anvende 140 tegn i tweets, så mange tweets går faktisk helt til grænsen. At skrive et tweet på præcis de 140 tegn der er til rådighed har åbenbart et navn i sig selv: Twoosh.

Antal tweets afhængig af længden af tweets

Grafen er dog lidt misvisende, idet længden i ovenstående indeholder både selve tweetet og længden af tweeterens brugernavn.

Blogosfæren og danske sociale netværk 2010

Date 21. februar 2011 af Stefan Bøgh-Andersen

På Overskrift.dk plejer vi at gøre status over de danske online sociale medier som bl.a. blogs, Twitter og andre typer ved årets udgang. Således også for 2010 med denne – lettere forsinkede – status for udgangen af 2010.

Blogs

Siden begyndelsen af 2004 har vi forsøgt at indsamle så mange danske web-kilder som muligt, via RSS feeds. Langt størstedelen er blogs, hvor der over tid er registreret ca. 200.000 blog-feeds. De fleste er dog enten inaktive eller decideret døde. Vi anslår at der ved udgangen af 2010 er ca. 75.000 aktive danske blogs.

De aktive blogs genererer en mængde indlæg, som det kan ses grafen:

Graf: antal blog-indlæg (y-akse) over de seneste 35 dage (x-akse)

Altså ca. 4500 blog-indlæg om dagen, med et forventet dyk over weekenden.

Twitter

Sidst vi tog temperaturen på Twitter anvendelsen i Danmark var i marts 2010, hvor vi havde registreret ca. 20.000 danske twitter-profiler. Antallet ved årsskiftet 2010/2011 var løbet op i ca. 28.000. En pæn stigning, men altså stadig ikke meget i forhold til de ca. 2 millioner danskere der anslås at have en Facebook profil.

Faltisk ligner tallene fra marts 2010 og ved årets udgang 2010 hinanden:

marts 2010 ultimo 2010
Har angivet en URL – til deres egen hjemmeside, blog, virksomhed eller lign. 28% 57%
Har angivet en beskrivelse (description) 33% 35%
Har angivet en stedangivelse (location) 57% 57%
Har oploadet profilbillede 71% 75%
Har foretaget mindst ét tweet 77% 76%
Har mindst én follower 88% 86%
Følger mindst én anden (friends) 92% 90%
Mere end 1000 updates 3% 5%
Står for halvdelen af alle tweets 1,6% 1,5%

Det er altså stadig meget skævt mht. hvorledes nogle anvender Twitter meget og andre næsten ikke. De 416 mest aktive (svarende til ca. 1,5%) står således for halvdelen af alle tweets i den danske twittersfære(!), mens ca. 50% aldrig har skrevet mere end 10 tweets og således ikke rigtigt kommet i gang med online samtalen.

Ligesom sidst er der også stor forskel i relationerne mellem de danske twittere ift. antal followers og antal friends. Danmarks absolut mest fulgte (followers) er Caroline Wozniacki med pt. ca. 80.000 followers (hun følger selv kun 43) – iøvrigt en gevaldig fremgang fra 50.000 fra bare et par måneder siden.

Den næstmest fulgte dansker på Twitter er Anders Fogh Rasmussen, som med pt. ca. 35.000 followers ikke engang har halvt så mange som Caroline Wozniacki. Man skal nu altså have mere ende 2.500 followers for at kunne være med i den danske Twitter Top-100.

De danske twittere genererer da også en lind strøm af – korte – beskeder i den kontinuerlige online realtime samtale:

Graf: antal Twitter-indlæg (y-akse) over de seneste 35 dage (x-akse)

Altså ca. 15.000 tweets pr. dag. For tiden er der faktisk et lille peak hver fredag, hvor mange følger X-Factor i TV, og kommenterer live via Twitter med hashtaget #xfactordk, således 900 tweets sidste fredag!

Graf: antal Twitter-indlæg med #xfactordk hashtag (y-akse) over de seneste dage (x-akse)

Tidligere statistik fra Overskrift.dk om status for den danske blogosfære:

Det twittede danskerne om i 2010

Date 14. december 2010 af Stefan Bøgh-Andersen

Twitter ser tilbage på året 2010 med en udgivelse af top trends over hvad der snakkes om på Twitter på verdensplan. Men hvad twittede danskerne om i årets løb?

Her på Overskrift.dk har vi fulgt og analyseret den danske del af Twitter de seneste par år, bl.a. om de populæreste danske twittere (guess who).

Via brugen af hashtags (#) kan twittere angive et slags emne for deres tweets, og det er disse hashtags der her anvendes som udgangspunkt for hvad danskerne skriver om på Twitter.

Top-10 anvendte Twitter hashtags i Danmark i 2010:

  1. fb
  2. fail
  3. fodbold
  4. vmdk
  5. ff
  6. nowplaying
  7. fredagsbog
  8. Copenhagen
  9. dkpol
  10. worldcup

Udover tilbagevendende begivenheder som “ff” (follow friday – en mulighed for at anbefale andre interessante twittere overfor sine læsere) er det ofte store begivenheder der trækker mange tweets, som det jo også kan ses på top-ti-listen.

Faktisk anvendes twitter i stor stil til konferencer, seminarer, workshops og lignende for at gøre det nemt for deltagerne (og særligt dem der ikke fysisk deltager) at finde hinanden, gå i dialog og udveksle erfaringer.  Fra top-100 listen:

  • RF10 (Roskilde Festival)
  • nmd2010 (New Media Days 2010, konference om nye medier)
  • DrupalCon (Intl. konference i Kbh om Drupal CMS’et)
  • JAOO (Softwareudvikler konference i Århus)
  • tedxcph (Konference om kreative ideer)
  • twedagsbar (Socialt get-to-gether over en fredagsøl)
  • GGMCPH (Forum for kvindelige ‘nørder’)
  • Fag10 (Journalisternes fagfestival)
  • jboye10 (Endnu en dansk CMS konference)

Som det ses, er Twitter i Danmark altså stadig mest et medie og kanal for de teknik- og web-interesserede.

Danmarks populæreste Twitter, Caroline Wozniacki

Date 29. november 2010 af Stefan Bøgh-Andersen

Danmarks populæreste Twitter har lige rundet et skarpt hjørne.

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki (@CaroWozniacki) har netop rundet 50.000 followers, altså andre twittere som følger hende på Twitter.

Caroline Wozniacki Twitter

Caroline er Danmarks absolut populæreste twitter når der kommer til antal followers. F.eks. har tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (@AndersFoghR) kun ca. halv så mange followers som Caroline, og den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) har kun ca. 6.500 followers.

Som det kan ses på oversigten over danskere på Twitter, er de populæreste – altså dem med fleste followers – oftes indenfor underholdningsbranchen, internetbranchen eller politikere f.eks.:

Anders Breinholt (@AndersBreinholt), Pernille Rosendahl (@PernilleRosen), Mikael Wulff (@mikaelwulff), David Heinemeier Hansson (@DHH) (Grundlægger af programmeringssproget Ruby On Rails), Morten Lund (@ML) (Internet-investor)  og Martin Thorborg (@thorborg)  (grundlægger af Jubii.dk).

Der er også f.eks. Frank Hvam (@frankhvam) som har tiltrukket over 2.500 followers, uden dog at have tweetet en eneste gang.

Godt nok er Caroline Wozniacki verdens bedste kvindelige tennisspiller, men der er stadig lang vej op til udenlandske twittere som tennisspilleren Serena Williams (@serenawilliams) med over 1,8 millioner followers, Lady Gaga (@LadyGaga) med over 7 millioner followers(!) eller andre top twitters , som man kan se det hos f.eks. TwitterCounter. Faktisk er Caroline Wozniacki kun den 6.000-nde populæreste twitter.

Twitter strammer sikkerheden med OAuth

Date 24. september 2010 af Jens Ulrik Lange

En del danske bloggere var opmærksomme på en ændring i Twitter-tjeneste der blev effektueret i slutningen af august. Sikkerheden er blevet strammet en del, og OAuth er blevet indført som den eneste sikkerhedsmodel på tværs af alle API kald til Twitter. Dette er generelt rigtig fint,og godt nyt for alle Twitterbrugere.

Det er dog kommet bag på en del aggregeringstjenester, som har haft et par dages forvirring, hvis de ikke har været opmærksomme på, at adgang via den gamle sikkerhedsmodel (der ikke var videre sikker) blev lukket – og deres tjeneste pludselig ikke virkede længere.

Nogle tjenster kan leve med at kalde Twitters API serielt – altså ét kald ad gangen, og dette understøttes fint af de mange forskellige Twitter API’er der stilles til rådighed. Overskrift.dk’s aggregering sker fra et netværk af aggregerings-maskiner og hver af disse kalder Twitter’s API parallelt – der foretages altså adskillige kald i sekundet og der ventes ikke på at et kald besvares før det næste foretages. Dette er yderst effektivt og bygger på et såkaldt library, der hedder cURL.

Denne specifikke fremgangsmåde er ikke rigtig dokumenteret andre steder, så hvis du er nysgerrig og har lyst til at stikke næsen i noget af koden bag Overskrift.dk, har jeg begået et blogindlæg (på engelsk) der beskriver vores fremgangsmåde.

Mad og blogging – Madbloggersymposium 2010

Date 23. juli 2010 af Stefan Bøgh-Andersen

Lørdag d. 28 august løber Madbloggersymposium 2010 af stablen.  Symposiet er en inspirationsdag for alle med interesse i kombinationen mad + blogging.

Da vi for et stykke tid siden lancerede temaer på Overskrift.dk, var temaet om mad, gastronomi, opskrifter etc. da også det næst-største (efter mode temaet) med over 200 danske blogs om mad. Dertil kommer andre temaer om kager, vin, drikke etc. Så interessen og aktiviteten er ganske stor indenfor gastronomi “niche” området i Danmark.

Det er snart lang tid siden den “samlede danske blogosfære” kunne samles under samme tag – tilbage i 2006 løb BlogForum af stablen i medborgerhuset på Island Brygge (billeder). Siden har den danske blogosfære vokset sig stor, stærk og diversificeret. Blogosfæren i Danmark har da også delt sig op i forskellige nicher, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Tidligere var fokus på selve mediet, bare det blogge var noget særligt i sig selv. I dag er blogging ganske fornuftigt bare et værktøj – et middel – til at komme ud med sit budskab, til at komme i dialog, om selv emnet og indholdet, om det så er mad, mode, faglighed, holdninger, politik, rejseoplevelser, familieliv ….

De to arrangører af Madbloggersymposium 2010, Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård, har da også opdaget at der sker en masse indenfor krydsfeltet mellem mad og blogging, og har lagt et spændende program for dagen med folk som kender til blog-mediet, f.eks. Trine-Maria Kristensen, mad-bloggere som Kasper Bergholt, kokke og madfolk som Claus Meyer og Mikkel Friis-Holm. Jeg er også selv på programmet med et workshop indlæg om “Få nogen til at læse din blog”.

Dagen sluttes af med – naturligvis – mad, dvs. middag på Knippels Kaj med afterparty til den lyse morgen. Jeg glæder mig.

Følg også @madbloggersymp på Twitter.

Twitter aktiviteten smeltede i varmen under VM fodbold

Date 15. juli 2010 af Stefan Bøgh-Andersen

VM fodbold i Sydafrika 2010 er overstået, og der var godt gang i snakken på Twitter om VM via #vmdk tag’et.

Snakken lagde da også kraftigt ud, men som man kan se på grafen af antal tweets med anvendelse af #vmdk tag’et, var aktiviteten for nedadgående allerede inden de danske kampe (de tre høje søjler i begyndelsen):

Den største aktivitet var under den sidste danske kamp, som bekendt blev tabt til Japan, d. 24. juni. Siden nåede aktiviteten aldrig op på samme niveau, ikke engang til sidst ved slutkampene. Over hele VM perioden blev der tweetet ca. 10.000 gange om #vmdk med bidrag fra ca. 900 forskellige twittere.

Faktisk var den største aktvitet på Twitter, world-wide, netop under kampen mellem Danmark og Japan, hvor der øjensynligt blev registreret 3283 TPS (Tweets Per Second!) (Techcrunch). For TV mediet var det sjovt nok lidt den samme tendens, idet Japans kampen og på TV var den mest sete af danskerne.

Update:

Ifølge Twitter selv er VM Fodbold 2010 den mest tweetede begivenhed, med graf over aktiviteten under kampene:

Nyt blogtema: sprog

Date 24. juni 2010 af Stefan Bøgh-Andersen

For nogle uger siden blev der åbnet for de første blog-temaer på Overskrift.dk – altså samlinger af nyeste indlæg fra blogs som oftes handler om samme emne. I første omgang med temaer for mad, mode, webkommunikation etc.

I kommentarerne til blog-indlægget efterspurgte Line P et tema om – sjovt nok – sprog . Så voila, nu er der også et sprog tema. Som “kurator” for temaet har ph.d. studerende i dansk talesprog, Ruben Schachtenhaufen, kastet sig over at vedligeholde listen over danske blogs som omhandler sprogbrug, lingvistik, ordforråd, ordblindhed etc.