Harddisken tilbage på radioen – nu med live-weblog

Som bemærket en masse steder (bl.a. Luftskibet) er radio-programmet Harddisken tilbage igen – første gang i aften kl. 20 på P1. Denne gang er Henrik Føhns (Manden, der “personificerede Web 2.0, FØR begrebet var opfundet” !!%*¤#!) tilbage som vært, så der er selvfølgelig også en weblog tilknyttet programmet – så man kan live-blogge med studiet under undersendelserne!

Harddisken-logo.png

Og bloggingen går næsten i selvsving da første program bla. handler om den nye bog “Weblogs” (nævnt forleden) af Trine-Marie Krisitensen og Thomas Madsen-Mygdal: en blogger interviewer et par bloggere om blogging og deres blog-bog (og tilhørende blog) og blogger om det! Phew.

DR har i øvrigt taget en ny blogging platform i brug. I modsætning til TV-avisens blogs, som er baseret på WordPress, ser det ud til, at http://blogs.dr.dk/blogs/ anvender Community Server (CS) (i følge Shevy).

Del indlægget med dit netværk:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

2 Kommentarer

  • Henrik Fohns

    8. februar 2007

    Ja, det er næsten lige så meget selvsving, som journalist interviewer journalist om journalistik, digter anmelder digtsamling af en anden digter, forfatter anmelder roman af anden forfatter eller stressramt erhvervskvinde interviewer stressramt erhvervsmand om at blive ramt af stress på grund af sit arbejde…eller måske er det bare sån medier fungerer?
    Må sportsjournalister heller ikke spille fodbold?

    Reply
  • Stefan

    9. februar 2007

    He he – det er altid sjovt når fagområder går i selvsving og det sker jo indenfor alle fagområder (sundhedsvæsenet, jura, politik, religion …).
    Det er også sjovt at anvende fagområdets egne redskaber på området selv, men det rigtigt interessante sker jo først når redskabet anvendes på – og i syntese med – andre fagområder.

    DR har jo også en skøn ugentlig indsprøjtning af journalistisk selvsving i form af Oliver Zahle og Co.:
    http://www.dr.dk/P1/Selvsving/

    … og bemærk lige min egen blog, som mest handler om … blogs 🙂

    Reply

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.