Travellog – blog med på rejsen

Så har vi på Overskrift.dk endnu engang indgået et blog-samarbejde med en dansk blog-tjeneste, denne gang Travellog.

En masse weblogs oprettes i forvejen med det formål bl.a. at kunne blogge om oplevelser under kortere eller længere rejser eller studieophold i udlandet, så folk derhjemme kan følge med og kommentere. Det har Travellog så taget konsekvensen af og skabt en weblog-platform specielt rettet mod rejsende, med mulighed for billeder, fillmklip, upload af billeder med via MMS etc.
Særligt smart, synes jeg, er hvordan Travellog har integreret Google Maps med rejsebeskrivelserne, så man kan følge de rejsende på deres tur med pop-ups og links til blog-indlæggene, her f.eks. globetrotterne, som er på vej igennem Sydamerika:

Travellog-gmap2.png

Samtidig kan hele rejsen følges via en liste som endda viser små flag for de forskellige lande der bliver besøgt:

Travellog liste small

Som socialt media er det jo også ret snedigt: skal du f.eks. selv til Argentina, kan du hurtigt få et overblik over blogindlæg fra netop Argentina, med tips og tricks fra andre danske rejse-bloggere om hvad man bør besøge eller passe på. Det kan jo være du ligefrem er på samme sted på samme tidspunkt som andre Travellog-rejsende og kan mødes, så’n i helt i virkelighed (first life).
Gutterne fra Travellog har da også været smarte og indgået samarbejder med rejsebureauer, f.eks. Kilroy Travels, i særligt ‘branded” udgaver, så blog-platformen fremstår som en del af rejsebureauet, hvilket naturligvis introducerer en masse nye rejsende til blog-fænomenet.

Det er vel også naturligt at områder som rejse-beskrivelser bliver mere brugerskabt end via professionelle rejseskribenter. Det er jo hvad bl.a. LonelyPlanet har stået for – det må være de rejsende selv, som bedst kan beskrive deres oplevelser, og dele dem med andre. Det har bl.a. madsk også bemærket, og fortæller om bruger-skabte rejse-videoer, hvor LonelyPlanet.tv så stiller konteksten til rådighed – i stil med Travellog.

Del indlægget med dit netværk:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin