Den dumme blondine fra Tips blogger

Blog_janni.jpg… eller gør hun?

Hun findes jo slet ikke, men er bare et marketings-gimmick fra Danske Spil (kendt af de lidt ældre læsere som Tipstjenesten), hvor hun har optrådt i nogle TV-reklamer.

Nu er der så gået et helt (marketings-)site i luften med med det catchy navn “Der er så meget kvinder ikke forstår” med den tilhørende lange URL http://derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk, bla. med en konkurrence der går ud på at udstille sin mest dumme veninde / kæreste / eks / mor !

Spørgsmålet er vel om det overhovedet kan kaldes en blog, når det i først omgang er en joke at hun ikke findes i virkeligheden, og for det andet at hendes blog-indlæg vel derfor skrives af en række marketingsfolk i en virksomhed. Er det sjovt? Hva’ synes blog-puristerne?

Tidligere forsøg i genren var jo bl.a Gus Jensen, som på Avisen.dk bloggede – snarere brokkede – om alt og alting i sin egen humoristiske “jeg-er-en-arbejder-fra-Sydhavnen” stil. Det viste sig senere at det var hele to personer som gemte sig inden i Gus Jensen, vist nok et par journalister fra et PC blad. Senere tog de joken videre på GusJensen.dk, men da var gassen allerede gået af ballonen, for nu viste man både at det var fake og hvem der stod bag. Jeg kan da også se, at seneste indlæg er tilbage fra marts måned.
Tilsvarende har man i USA haft lignende sager, senest “Fake Steve” som udgjorde en parodi på Apples Steve Jobs. Også hans rigtige identitet blev afsløret, hvilket har ægret en del læsere, herhjemme bl.a. Dorte Toft og Classy:

Fakeblogs er helt umulige når man kender forfatteren. Hele balancen går op i røg. Den altid kørende debat om hvorvidt fakebloggen er skrevet af en ægte insider og hvad han virkelig ved. Og forfatteren mister også et vigtigt værktøj når alle ved at det er ham, der spiller rollen.

Faktisk er sagen dobbelt-fake, idet jeg faldt over Tips-sitet via f.eks. Mr.-X, som altså fortæller om sitet – ikke nødvendigvis af egen begejstring – men fordi han kan tjene nogle småpenge betalt af (sjovt nok) Danske Spil via blog-“formidleren” Bloggerwave! Forvent derfor en stribe næsten enslydende blog-indlæg om sitet vælte ind fra danske bloggere, se f.eks. en Overskrift.dk søgning på bloggerwave, som pt. viser 7 næsten ens blog-indlæg om hvor fedt et drengerøvs-site det er!
Mere om Bloggerwave i en senere post…

Del indlægget med dit netværk:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

6 Kommentarer

  • Mr. X

    7. september 2007

    Interessant vinkel du her har fat i.

    Jeg er fuldstændig enig i, at det er kontroversielt, når der i blog-verdenen begynder at optræde fiktive personer og sponserede indlæg. Det vigtige er efter min mening, at der optræder en ærlighed omkring det.

    I den forretningmodel som Bloggerwave anvender fremstår det tydeligt hvornår der er tale om sponserede indlæg … og dermed kan den kritiske læser også forholde sig kritisk til indlæggets indhold.

    Samtidig kan jeg aldrig finde på at udtrykke mig positivt om en vare/firma, som jeg har en negativ holdning til, selvom Bloggerwave eventuelt vil betale mig for det (så ingen positive omtaler af TDC Kabel TV her … 🙂 ). Det kan jeg simpelthen ikke byde mine læsere.

    På samme måde er ingen læsere vel i tvivl om, at det ikke er selve blondinen fra Oddset-reklamen i egen høje person der blogger på Danske Spils hjemmeside. Det er en fiktiv person … ligesom Bendtsen i DSB-reklamerne. Hvis du møder “Bendtsen” på gaden, giver du vel heller ikke ham en krammer og siger “Hej Bendtsen … Harry og dig er for seje” …

    Det er på tide at blog-verdenen møder den virkelige verden.

    Reply
  • Pingback:Spacemermaid » Blog-arkiv » Bloggere om at blogge

  • Jens Ulrik

    9. september 2007

    Det er ikke rigtig interessant om man kan kalde Janni’s blog for en blog eller ej. Det interessante man må spørge sig selv er: Hvorfor besøge den? Det er da sjovt nok at man lader en fiktiv person blogge på en åbenlys fiktiv blog – Det samme lod man jo bl.a. “Anna Pihl” gøre.

    Forskellen mellem de to er, at Janni ikke engang er et produkt – “hun” er et blingfang der skal skaffe opmærksomhed, primært ved mindre gennemtænkte kommentarer om noget “hun” ikke ved noget om. Jeg syntes ikke det er sjovt. Anna Pihl-bloggen derimod kunne da nok få nogle af seriens fans med, og give dem noget. Hvad er det lige “Janni” giver? Jeg mener “tomt ingenting”, uden at du behøver være enig.

    Problemet er at “hun” skal sælge mig noget, og at 12 bloggere stort set samme dag alle reklamerer for en reklame. Jeg gider altså heller ikke komme til en fest eller hyggeaften, hvor 12 af de øvrige gæster alle omtaler det samme website – ikke fordi de bryder sig specielt om det, men fordi de bliver betalt for det. What’s in it for me?

    Reply
  • Pingback:Overskrifts underskrift » Betalt blogging - hvorfor nu det?

  • Stefan Bøgh-Andersen

    9. september 2007

    Har lige set / hørt at KommunikationsCast i ugens PodCast her søndag aften også ser nærmere på “den dumme blondine”, bl.a. foranledet af omtale her på bloggen.

    Paradoksalt nok må man sige, at Danske Spil har fået valuta for deres penge via spin-off fra de betalte (kedelige) blog-indlæg over de kritiske metablogs til nu at havne i Podcasts.
    Det virker som om det er os ikke-betalte-bloggere som giver produktet den efterspurgte opmærksomhed !!

    Reply
  • Pingback:KommunikationsCast » KommunikationsCast # 24

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.