Blog – medie crossover: politiske bloggere på nyhedsavisen

Der er åbenbart ved at ske et cross-over mellem blog- og medie-verdenen (“en masse medier kontra massemedier” som nogle kalder det). Tidligere har det været journalister fra de “gamle medier” som har kastet sig ud i bloggeriet, og nu er strømmen ved at gå den anden vej også ved at gode / dygtige / interessante bloggere skriver / blogger klummer i de trykte medier.

Nu er det så fra hvert sit politiske hjørne at bloggerne David Garby fra Dansk-Politik og Jarl Cordua skiftes til at klumme-skrive-blogge på Avisen, vistnok allerede fra i morgen torsdag – som de to herrer fortæller på deres respektive blogs “Dansk politik i avisform” og “Bloggere går til nyhedsavisen“.

Diskussionen har ellers kørt de seneste dage efter Claus Sølvsteen i sin klumme (ikke blog) i Computerworld skrev “Forbyd Journalister at blogge“, hvilket har fået bla. Kim Elmose til blog-tasterne.

Del indlægget med dit netværk:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.