Eksistentiel bloggerundersøgelse

AarhusUniLogo.pngEn ny blogger-undersøgelse er gået i luften her den 1. oktober og løber måneden ud.

Det er to studerende ved Aarhus Universitet som i forbindelse med deres speciale er ved at skrive om nutidige fællesskabs- og kommunkationsformer. Nu kunne man så tro at det måske er studerende fra Kommunikation, Medier eller andre lignende institutter, men nu er det altså religionsvidenskab, så undersøgelsen fokuserer udover de mere almindelig medie-forbrugs-spørgsmål også på livsværdier, medition, religion osv. En interessant vinkel på bloggeriet – blogger man f.eks. for at blive mere afklaret med sig selv?

Du kan deltage i blog-undersøgelsen ved at klikke her – vær dog ikke overrasket over spørgsmål som “Findes engle i virkeligheden?”.

På Overskrift.dk var vi jo også med til at søsætte en anden blog-undersøgelse som løb i foråret, BlogTjek07. Hele undersøgelsen var baseret på frivillig arbejdskraft og vi var rigtigt mange fra blogosfæren om at stable undersøgelsen på benene – måske endda for mange, for det var lige før resultaterne fra undersøgelsen aldrig blev til noget, men nu ligger resultaterne da på BlogTjek07 sitet til fri afbenyttelse for alle.

De to studerende her, regner med at have en foreløbig rapport klar til december og en dyberegående analyse foreligger når specialeafhandling afleveres den 1. februar 2008.