Analyse af omtale af politikere i weblogs

Hvilke top-politikere omtales mest i weblogs i valgkampen?

Som Danmarks største weblog-portal med indeksering af nu mere end 75.000 danske weblogs, kan vi på Overskrift.dk naturligvis lave den slags analyser. Vi har derfor lavet en lille 6 siders PDF til download om forskellige aspekter, blog-aktivitet samt tal vedrørende blogs i valgkampen og omtale af politikere.

F.eks. denne graf som viser hvor mange gange politikerne nævnes i “den danske blogosfære” i perioden fra valgudskrivelsen d. 24. oktober til i går

Valgkamp-pol-omtale-0711.png

Omtale af politikere i (trykte) medier har naturligvis længe haft interesse, da det jo bl.a. viser om politikerne når ud med deres budskaber i aviser og andre medier.

Herhjemme er det Infomedia som kan lave den type analyser, hvilket de naturligvis også gør her i valgkamps-perioden, hvor man bl.a. kan download’e en dagligt opdateret PDF over hvilke politikere der bliver omtalt – og hvor ofte – i medierne.

I vores egen analyse har vi med vilje valgt ikke at drage deciderede konklusioner, men jeg synes det er interessant mht. lighed af omtale i trykte medier (Infomedia tallene) og i blogosfæren (Overskrift.dk tallene).

Hvad synes du tallene viser?

Husk også at man kan følge hvad politikerne siger og mener via deres weblogs på overskrift.dk/politik.

Del indlægget med dit netværk:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

6 Kommentarer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.