Tasks.dk – Web 2.0 opgavestyring

tasks-dkEndnu en dansk Web 2.0 tjeneste er ved at se dagens lys her i begyndelsen af 2009: Tasks.dk, som leverer en “simpel form for opgavestyring”. Sitet fortæller om værktøj til selvstændige der arbejder time- og/eller projektorienteret, hvor hovedfunktionaliteten foruden selve task-håndteringen, er indbygget mulighed for direkte fakturering til kunden. Bl.a. tales om integration til ligeledes danske e-conomic (blog), som er et online hosted (Software as a Service – Saas?) regnskabsprogram.

Lige som da jeg faldt over ligeledes danske Meeho, ser Tasks jo meget Web 2.0-agtigt ud, men lyder også langt hen ad vejen som en tjeneste som f.eks. 37signals tjeneste til projektstyring, Basecamp, som jo netop er populære pga. det simple brugervenlige interface med færre funktionaliteter i stedet fot flere.

Spørgsmålet er så bare om der behov for endnu et Web 2.0 opgavestyringstjeneste, når nu der findes Basecamp og en lang række andre. Men måske Tasks.dk har et særligt twist, men det er ikke lige til at vide for Tasks er ikke lanceret endnu, men regner med at gøre det engang i Q1 2009.

Man kan tilmelde sig nyhedsbrev på Tasks.dk sitet for at få at vide når sitet går i luften, og man kan jo også følge bloggen.

Del indlægget med dit netværk:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

3 Kommentarer

  • Pingback:Tasks kontra Basecamp | Tasks blog

  • Uffe Fey

    7. januar 2009

    Hej Stefan,
    Tak for omtalen. Jeg forstår fuldt ud din naturlige skepsis, og jeg har derfor skrevet et indlæg hvor jeg har forsøgt at adressere forskellen på Basecamp og Tasks. Man kan sige at Basecamp primært er projektstyring med bred understøttelse af teams, mens Tasks er opgavestyring, tidsregistering og fakturering henvendt mod selvstændige.

    Forskellen vil selvfølgelig være mere indlysende, end jeg kan beskrive med ord, når Tasks åbner og man selv kan prøve det. Så det vil jeg da opfordre til 🙂

    http://blog.tasks.dk/2009/01/tasks-kontra-basecamp/

    Reply
  • Stefan Bøgh-Andersen

    7. januar 2009

    Hej Uffe

    Tak for at lempe lidt på låget for Tasks.dk.
    Jeg skal helt sikkert checke det ud når det går i luften på et tidspunkt.

    Reply

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.