Valg til Europa-Parlamentet er lige om hjørnet

Overskrift.dk har vi tidligere fyret informationskanonen af ifm. valg og andre politiske begivenheder. Lige om lidt skal vi alle sætte kryds ved en kandidat til Europa-Parlamentet – faktisk allerede den 7. juni. Ved du hvor krydset skal sættes – og om det overhovedet bliver sat?

Ida Skytte skriver på Altinget.dk:

Færre og færre europæere stemmer til Europa-Parlamentsvalget i takt med, at EU-institutionen får mere og mere magt. Den udvikling er til skade for demokratiet, mener eksperter.

Kandidaterne får, for de færrestes vedkommende, primetime-dækning i TV eller helsidesportrætter i dagbladene. Derfor kan det være interessant at følge dem via deres blogs eller Facebook-profiler – eller via andre kanaler – f.eks. Twitter.

Flere politikere er, med mere eller mindre succes, gået i gang med at føre en del af dialogen via Twitter. Twittertinget følger tweets fra politikerne, mens Folketwinget følger tweets til politikerne.

Stefan og jeg har i et stykke tid gået og tænkt på at gøre “noget” ifm. EP-valget, så da Steffen Tiedemann Christensen gjorde maskineriet bag Folketwinget tilgængeligt for alle under navnet Twitterengine, gik det meget stærkt. Domænenavnet twittervalg.dk blev indkøbt, og 2 weekend-dage senere følte vi os klar til at sætte det i søen.

Twittervalg.dk er det muligt at følge tweets til og fra kandidater til Europa-Parlamentet samt tweets om parlamentet og valget. Steffen har også udstyret koden med et rss-feed lige til feed-læseren.

Teknisk set er platformen meget interessant – Vi blev glædeligt overraskede over hvor meget man får forærende med Google AppEngine.

Del indlægget med dit netværk:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.