Støt en kræftramt far og hans familie

Historien er gruvækkende – om man har familie eller ej. Og i modsætning til en vis anden historie, der har affødt videoer, facebook grupper og egne websites, er historien om Lars sand.

Lars Kristensens sygdomsforløb har været langt og opslidende. I 2005 blev han ramt af testikelkræft med spredning, og fik herefter to tilbagefald og blev behandlet med intensiv strålebehandling i 2 omgange og en månedlang kemokur i efteråret 2008. Som et lyspunkt i sygdomsforløbet stod sønnen Theis, der kom til verden et halvt år efter diagnosen. Heldigvis blev Lars endelig erklæret kræftfri i foråret 2009,
MEN i sommeren 2009 fik Lars konstateret mavekræft. Mavekræft har en af de værste prognoser overhovedet, kun 36% er i live efter et år, efter 3 år er det kun 17%, fordi sygdommen oftest opdages for sent. Da Lars’ kræft er i et af de sidste stadier er hans chancer for fuld helbredelse små.

Dagen efter diagnosen mavekræft kom Lars’ 2. søn til verden som et lille mirakel. Han kom til at hedde Storm, da han blev født midt i Lars og hans kone Helles livs storm.

Patrick Damsted har opsat et website, en Facebook gruppe og videoen her:

Du kan bidrage til indsamlingen, der skal være med til at sikre at Lars Kristensen kan få den fornødne behandling. På redminfar.dk kan du læse mere om hvordan du kan hjælpe.


Indlæg via Overskrift.dk: redminfar