Ingeniørforeningen IDA deltager på Folkemødet 2016 for at brand’e ingeniør-faget og sekundært for at tale om sig selv. Det har indflydelse på planlægning, afvikling og evaluering af foreningens online indsats, og på hvad der tunes ind på, når IDA lytter online. Dette er det første af 3 #lytgodt-indlæg forud for Folkemødet 2016.
Kim Elmose er digital udviklingsredaktør hos IDA, og arbejder hovedsagligt med IDA’s website og sociale medier. Det er 3. gang Kim deltager på Folkemødet her i 2016.
IDA har et telt på den store cirkusplads på Folkemødet, hvor de er sammen med ingeniøruddannelserne. Planlægningen står IDA for sammen med DTU. Et godt råd til førstegangsdeltagerne: Køb et bærbart ekstrabatteri inden du tager afsted – det er rasende nødvendigt.
IDA har 100.000 medlemmer, og er både en fagforening og en interesseorganisation, som gerne vil påvirke samfundet og byde ind på løsninger på samfundets problemer. De primære kanaler er Facebook og Twitter, men IDA har også en Instagram profil, som er under opbygning.
IDA er på folkemødet på grund af branding af ingeniør-faget og -virket. Dette er f.eks. mere vigtigt end at sælge IDA’s holdninger til f.eks. energispørgsmål, SU og trængselsafgifter på vejene. Man er der også for at IDAs politiske konsulenter og hovedbestyrelses- og udvalgs-medlemmer kan netværke.
Man positionerer faget, f.eks. ved at have 3D-printere, exoskeletter, VR-briller og andre foto-værdige elementer relateret til faget i Ingeniør-teltet. På den baggrund har man også et ønske om at styrke tilstedeværelsen på Instagram, men det passer også godt sammen med arbejdet i alliancen, Engineering the Future (#EtFdk), som uddannelser og virksomheder har dannet for at sætte ingeniører og teknologieksperter i front.
Sammen med de øvrige partnere bag #ingteltet, har IDA inviteret en række interessenter, bl.a. Andreas Mogensen (også kendt som Astro Andreas) og en række politikere, rektorer og IDA’s nye formand. Med en nyvalgt formand, har foreningen ikke kunnet fastlægge mange skarpe budskaber, hvilket yderligere underbygger deres fokus på ingeniørernes fag og faglighed.
Der er en del koordineringsarbejde med samarbejdspartnerne i Engineering the Future, bl.a. DTU, og man samarbejder bl.a. om at supplere samtaler med andre hashtags (f.eks. #EtFdk), da der er stor risiko for at drukne i strømmen, hvis man f.eks. alene holder sig til det ekstremt aktive #fmdk under folkemødet.
Undervejs på folkemødet planlægger man ikke så meget, men deler mere debatter og events i teltet mens de sker, til websitet, Facebook og Twitter. Facebook bliver ikke “bombet” med indhold fra folkemødet, så det er kun større begivenheder, der kan beriges med gode billeder eller video, som når IDA’s egen Facebook-side. Derudover har man oprettet en specifik Facebook event, for hele teltets deltagelse på folkemødet – igen for ikke at spam’e de almindelige medlemmer af IDA’s egen Facebook-side, så der deles mest om folkemødet på Facebook-event’en og Twitter.
Kim anvender bl.a. Overskrift og Twitter’s egen statistik til at overvåge hvad der kan være interessant og hvilke folk der taler om IDA’s interesser. Overskrift giver særlig værdi, når der hver morgen lander en sammenfatning af gårsdagens omtaler, der fortæller hvad der er blevet skrevet om på de sociale medier, og hvilke interessenter og influenters samtaler man kan komme i dialog med.
IDA følger desuden en række tags af interesse, f.eks. #dkgreen, og prøver sammen med de politiske konsulenter at finde ud af hvem der er værd at følge og forsøge at engagere i samtaler.
I år eksperimenterer IDA mere end ellers, og som noget nyt aktiveres Facebook Live og Bambuser. Grunden til at man har 2 platforme til live video er, at man vil forsøge at påvise hvad der fungerer bedst, og danne sig et fornuftigt sammenligningsgrundlag. Derudover vil man også i højere grad kuratere andre arrangementer i andre telte og online samtaler, der kan have relation til ingeniørfaget (f.eks. green tech) og dermed understøtte strategien for at være til stede.
Om aftenen arbejder Kim med udtræk af tal fra Overskrift, og samler op på dagens aktivitet. Efter folkemødet samles tweets og indlæg sammen i en eller flere Storify’s. Det er godt til at vise omverdenen, bestyrelsen og formænd hvad der skete undervejs, og anvendes også i evalueringen for at finde indsatspunkter for det kommende år på folkemødet.
Følg med her på bloggen, hvor vi deler flere guldkorn ud fra de andre oplæg fra Thilde Vesterby fra Region Hovedstaden og Benjamin Rud Elberth fra Digitaltaktik.dk.
Pingback:Forberedelse til folkemødet - de bedste tips til kommunikatøren | Overskrift